Plan om at levere rengøringsmidler lige til døren

Knofedt.dk, som sælger rengøringsmidler til både hjemmet, biler og cykler, vil gå nye veje. Indehaver Jan Jacobsen (tv) sammen Gunnar Christiansen, som er med til at udvikle ideer til nye produkter og former for salg vil nu tilbyde at levere en kasse fyldt med rengøringsmidler gratis til døren. Det er midler, der går under navnet knofedt. Foto: Marianne Husted

Plan om at levere rengøringsmidler lige til døren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knofedt er blevet hældt på flasker i den fredericianske webshop knofedt.dk med Andersen Christiansen og Jan Jacobsen som ejere. Virksomheden vil bringe varer ud i Fredericia-området

Erritsø: Du kan få leveret en måltidskasse til døren. Nu bliver der også snart mulighed for at få en kasse fyldt med knofedt, nærmere betegnet miljøvenlige rengøringsmidler, bragt gratis ud til hjemadressen.

Den fredericianske webshop Knofedt.dk med adresse på Snaremosevej har lagt sin forretning om, så hovedvægten bliver på salg til private og mindre rengøringsselskaber.

- Vi vil i første omgang levere i et område, som svarer til Elbobladets udgivelsesområde, fortæller Gunnar Christiansen, som arbejder på deltid i firmaet NOA, der står bag Knofedt.dk.

Jan Jacobsen, den ene af indehaverne af firmaet, er frisk på at forsøge allerede fra uge 8.

- Jo, vi vil i hvert fald i en periode bringe gratis ud til døren, siger han og opfordrer til at holde øje med hjemmesiden knofedt.dk.

Vi stiller krav til de danske virksomheder, som fremstiller vores produkter, så de lever op.
Jan Jacobsen

Web-salg er fremtiden

Firmaet blev oprettet i 2013 af reklamemanden Anders Christiansen, søn af Gunnar Christiansen og en kollega fra kemibranchen. Han har nu solgt sin del af handelsfirmaet til Jan Jacobsen, som har arbejdet inden for oliebranchen og været medstifter af Monjasa. Nu er NOA et hans mange engagementer.

I de første år solgte handelsvirksomheden produkter til detailhandlen. Både under eget navn og som private labels til butikskæder som Rema og Normal. Det er stadig efterspurgt, men fremtiden ligger i web-salget, er Gunnar Christiansen og Jan Jacobsen enige om.

Miljøvenlige produkter

Overskriften på de 50 produkter, som er på hylden, er miljøvenlighed.

- Vi stiller krav til de danske virksomheder, som fremstiller vores produkter, så de lever op til de skrappeste miljøkrav, siger Jan Jacobsen.

I sortimentet fra knofedt.dk er der alt fra opvaskemiddel, pletfjerner, skuremidler, krystalsæbe til opvaskebørster. Der er stillet krav til æstestikken med et design, som er enkelt og i sorte og hvide farver.

Ud over rengøringsmidler er der plejemidler til biler, også med navnet "knofedt" og produkter med navnet "smurt" til cykler. Det er navne, som reklamemanden Anders Christiansen er far til.

Spændende og lokalt

Jan Jacobsens baggrund for at gå ind i firmaet var, som han siger - at det er en god ide. Han kan godt lide billedet, at man hælder "smurt" og "knofedt" på flasker. Han fremhæver også, at rengøringsmidlerne, der bliver produceret hos Bollerup Jensen i Tarm og Dansol i Lolland, har klaret sig bedre end kendte midler i test af effektivitet.

2020-planen

For øjeblikket bliver der ekspederet i omegnen af ti kasser med rengøringsmidler om dagen. Det er typisk GLS, som kører ud med pakker, men kunderne kan også hente varerne hos virksomheden på Snaremosevej. Målet er at nå op på 100 daglige ekspeditioner i 2020.

- Vi er et lille handelsfirma, og sådan skal det blive ved med at være, siger Gunnar Christiansen.

Prisniveauet på produkterne ligger hverken i den dyre eller den billige ende, siger han om firmaet, som fortsætter med at udvikle produkter - bl.a. med fokus på mere miljøvenligt emballage.

Plan om at levere rengøringsmidler lige til døren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce