Privat udlejer undrer sig: Virksomheder får lov at bo for længe i Spinderihallerne

Der er mange ledige erhvervslejemål i Vejle, påpeger Ole Madsen fra Vinding-Gruppen. Han undrer sig over de kommende nye lejemål ved Spinderihallerne. Arkivfoto: Torben Glyum

Privat udlejer undrer sig: Virksomheder får lov at bo for længe i Spinderihallerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ole Madsen fra Vinding-Gruppen, der blandt andet forvalter et større antal erhvervslejemål, undrer sig over de udtalelser om Spinderihallerne, han har hørt fra kommunens innovationschef.

Vejle: Er der tale om konkurrenceforvridende udlejning af erhvervslejemål i og omkring Spinderihallerne i Vejle? Den mistanke luftede de konservative medlemmer af Vejle Byråd fredag eftermiddag.

Og der er flere end byrådspolitikerne, som gerne vil kende svaret. Direktør Ole Madsen fra Vinding-Gruppen er bare én af dem.

For godt nok siger borgmesteren, at alt foregår efter loven, men han kan jo ikke sige andet, mener Ole Madsen. Til gengæld har kommunens egen innovationschef udtrykt glæde over, at hun nu kan leje kontorer ud til alle, og at de nuværende lejere får mulighed for at blive, selvom deres oprindelige lejekontrakter udløber.

- Det stikker lidt i øjnene, når man pludselig kan læse, at der nu kommer nye kontorer ved Spinderihallerne, så de virksomheder, der har været der, kan få lov at blive, siger Ole Madsen.

Han tilføjer, at det ikke burde være en kommunal opgave at henvise til de nye lejemål.

- Mange virksomheder har fået lov at bo der alt for længe, og når de så skal ud, så vil man åbenbart ikke af med dem.

Svært at være udlejer

Ole Madsen påpeger, at han har stor sympati for det, der foregår i Spinderihallerne - det er godt for iværksættermiljøet, og det er med til at skabe nye virksomheder og dermed arbejdspladser.

- Men der er bare masser af ledige lokaler, som virksomhederne kan bo i, når de ikke længere er iværksættere, siger han og afslører, at det generelt er svært at udleje erhvervslejemål i Vejle.

Faktisk så svært, at mange kontorlokaler de senere år er blevet bygget om til boliger, fordi de ikke kunne udlejes.

- For eksempel på Dæmningen oven på restaurant Bone's, hvor lokalerne blev bygget om til bolig. Det samme på Rådhustorvet over Fætter BR og mange andre steder rundt i byen. I Sct. Maria har vi blandt andet også spændende lokaler, der har stået tomme længe, fortæller Ole Madsen.

Han, og andre udlejere med ham, forstår derfor godt de politikere, som gerne vil have undersøgt sagen omkring Spinderihallerne nærmere.

DF og LA er enige med K

Ud over Konservative, som er frontløbere i kritikken af Spinderihallerne, vil blandt andre Dansk Folkeparti og Liberal Alliance også gerne have sagen undersøgt nærmere.

- Vi er som Dan Arnløv meget betænkelige. Kommunen må og skal ikke drive virksomhed i konkurrence med private virksomheder. Det virker umiddelbart som om, denne sag er kommet tæt på, hvad vi kan og må, siger byrådsmedlem for Dansk Folkeparti Kenneth Fredslund Petersen og tilføjer:

- Derfor er det muligt, vi skal have set på sagen.

Anja Daugaard (LA) bakker også Konservative op:

- Vi bør kigge nærmere på forskellige forhold omkring Spinderihallerne. Vi politikere skal da ikke være så bange for, at kigge det hele lidt efter i sømmene og tage en debat, siger hun - og foreslår, at økonomiudvalget også kigger på forholdene omkring cafédriften:

- Jeg mener bestemt ikke, at det er Vejle Kommunes opgave at drive cafe i direkte konkurrence med andre cafeer i byen. Tilmed med dundrende underskud finansieret af skatteyderne i Vejle.

Privat udlejer undrer sig: Virksomheder får lov at bo for længe i Spinderihallerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce