Rengøringsfirma: Hver anden jobansøgning er proforma

Rengørings- og hotelbranchen hører til de områder, som får flest umotiverede ansøgninger ifølge Dansk Erhvervs spørgeundersøgelse. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Rengøringsfirma: Hver anden jobansøgning er proforma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gennem fem år har Aarhus Rengøring fået besøg af ledige, som i virkeligheden ikke ønsker et job. Og virksomhedsejeren forstår dem godt.

Rekruttering: Lars Studstrup driver Aarhus Rengøring med otte medarbejdere, og når han skal lave regnskab, arbejde med hjemmeside, persondataforordning og hyre folk, er hver spildt time en dyr time.

Men omkring hver anden ansøger fra det lokale jobcenter bakker ud ved udsigten til at få en ansættelseskontrakt, så Lars Studstrup spørger i stedet sine medarbejdere og bruger deres netværk, når han skal have en ny medarbejder i virksomheden. Og det er heldigvis lykkedes.

- Jobcenteret er sidste udvej, bundproppen. Vi har brugt en del tid på folk, som i deres CV tilkendegiver, at de ønsker et rengøringsjob. Men reelt ønsker de ikke jobbet af deres hjerte, fortæller indehaveren af det lille firma i Risskov.

Venindesnak

Ansøgerne er fortrinsvis østeuropæere, og Lars Studstrups kone taler blandt andet polsk og spansk og fanger den manglende interesse, når hun taler med ansøgerne under, hvad Lars Studstrup kalder "en venindesnak". Og så siger de pænt farvel til hinanden.

- Min kone har snakket med mange, og omkring halvdelen vil ikke have et rengøringsjob. Sådan har det været siden virksomhedens start i 2013, husker Lars Studstrup.

Han har forståelse for, at de ledige søger job for at bevare deres støtte fra det offentlige. De bliver som regel opfordret af jobkonsulenten til at brede viften ud og sætte kryds ved andre brancher som rengøring. Og Lars Studstrup har såmænd også forståelse for medarbejderne på jobcentrene.

- De er fuldt ud klar over problemet. Der er masser af gode mennesker ansat i jobcentrene og ikke et ondt ord om dem. Men de fører en kamp mod vindmøller og har reelt ikke en chance over for det fænomen, vi kan kalde paradoks-ledighed, vurderer Lars Studstrup.

Rengøringsfirma: Hver anden jobansøgning er proforma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce