Ros fra Jobpatruljen: Der er styr på tingene i Vejles virksomheder

Syv mand fra HK og 3Fs Jobpatrulje besøgte omkring 100 virksomheder i Vejle. Den gode nyhed er, at de ikke fandt alvorlige brud på arbejdsmiljø-lovgivningen. Foto: Jobpatruljen

Ros fra Jobpatruljen: Der er styr på tingene i Vejles virksomheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HK og 3Fs Jobpatrulje fandt kun småting at påtale, da patruljen var på besøg hos unge sommerjobbere.

Vejle: De vejlensiske arbejdsgivere, der har unge ansat i sommerferie-job, har godt styr på reglerne.

Det konkluderer Jobpatruljen under HK og 3F efter, at patruljen i sidste uge besøgte Vejle.

- Vi talte med 35 unge og besøgte omkring 100 virksomheder i Vejle og der var faktisk ret godt styr på tingene i de virksomheder, vi besøgte, fortæller Kristian Andersen.

Hvert år siden 1979 har Jobpatruljen turneret landet rundt for at opsøge unge i sommerjob og informere dem og deres arbejdsgivere om arbejdsmiljøregler og løn.

Det var LO, der tog initiativ til Jobpatruljen, fordi unge i sommerferiejob ofte arbejdede under kummerlige forhold. Det er tilsyneladende blevet bedre.

- I Vejle benyttede vi vores vores besøg til at informere både de unge og arbejdsgiverne om reglerne. Som sagt fandt vi ingen overtrædelser af reglerne, men der er selvfølgelig altid småting som, at de unge kunne bruge mere oplæring i at løfte korrekt og i hvilke rengøringsmidler de må bruge, men det var i småtingsafdelingen, fortæller Kristian Andersen.

Jobpatruljens kampagne i sommerlandet varer typisk tre uger og sidste år besøgte og talte patruljen med omkring 3.000 unge i sommerjob.

Ros fra Jobpatruljen: Der er styr på tingene i Vejles virksomheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce