Sårbare unge nåede alpe-toppen og er nu tilbage i Vejle

De 12 unge vejlensere i projektet CP18 kunne lørdag fejre, at de nåede målet: Toppen af Alpe d'Huez. Foto: CP18

Sårbare unge nåede alpe-toppen og er nu tilbage i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 10 dage i sdalen og 1500 kilometer i benene nåede 12 unge fra Vejle i weekenden toppen af Alpe d'Huez. Mandag var de tilbage på de flade veje omkring Vejle.

Vejle: De 12 unge arbejdsløse vejlensere som mandag den 18. juni tog hul på en 1500 kilometer lang cykeltur, nåede deres mål på toppen af Alpe d'Huez lørdag og er nu tilbage i Vejle.

De unge, som også har andre problemer end ledighed, har siden marts deltaget i Jobcenter Vejle's cykelprojekt "CP2018". Projektet kombinerer cykeltræning og virksomhedspraktik, og det skal hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Det fortæller Anja Daugaard (LA), som er formand for Vejle Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg.

- Det at sætte sig et mål og blive ved med at kæmpe for det - og derefter opleve glæden ved at fuldføre. Det er en ballast, der er god at have med senere i livet. Det gælder også på arbejdspladsen eller i uddannelser, siger arbejdsmarkedsudvalgsformanden. Det er fjerde år, at Vejle Kommune har sendt unge sårbare unge på cykel til Alpe d'Huez.

En opfølgning på de 15 unge som deltog i projektet i 2017 viste, at efter fem måneder var syv af dem i beskæftigelse, enten i regulært job eller som vikarer eller ansat med løntilskud.

Af de resterende otte var fire enten i gang med at tage en uddannelse eller på vej til det, mens de sidste fire var i virksomhedspraktik.

Mandag var de unge tilbage på cyklerne - denne gang på vejene omkring Vejle. Foto: CP18
Mandag var de unge tilbage på cyklerne - denne gang på vejene omkring Vejle. Foto: CP18

Sårbare unge nåede alpe-toppen og er nu tilbage i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce