Skattestyrelsen kaster blik på 4500 chaufførers indtægter

Arkivfoto.

Skattestyrelsen kaster blik på 4500 chaufførers indtægter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skattestyrelsen har oplysninger om 4500 personer, der har tjent penge på at køre for en platform i Danmark.

Hollandske skattemyndigheder har givet Skattestyrelsen oplysninger om 4500 personer, der har i 2016 og 2017 tjent penge på at agere chauffører for en platformstjeneste i Danmark.

Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er blandt andet tale om nummerplader på bilerne, der er blevet brugt til at fragte andre rundt i.

En platformstjeneste fungerer ofte ved at kunder sender ture i udbud, hvor de gerne vil køres fra a til b. Herefter kan et korps af chauffører, der er tilsluttet platformen, tage opgaven.

I Danmark er det mest kendte eksempel Uber, der siden har forladt landet igen på grund af lovkrav, selskabet ikke mente, at det kunne leve op til.

Styrelsen går i gang med at gennemgå oplysningerne for at sikre sig, at alle 4500 har anført indtægterne på deres årsopgørelse.

- Vores erfaringer fra gennemgang af lignende oplysninger viser, at en stor del undlader at indtægtsføre indkomst og afregne moms, siger underdirektør i Skattestyrelsen Camilla Hesselby.

- Desværre tyder vores indledende gennemgang af de nye oplysninger på, at den tendens er fortsat i 2016 og 2017.

- Vi forventer derfor, at oplysningerne vil føre til en større andel sager om for eksempel skatte- og momsbetaling, ligesom vi vurderer, om der er grundlag for at rejse ansvarssager, siger Camilla Hesselby.

Skattestyrelsen vil ikke oplyse, hvilke kørselstjeneste der er tale om. Oplysningerne er kommet gennem et EU-samarbejde, og af hensyn til det samarbejde vil styrelsen ikke sætte navn på.

Det er ikke første gang, at skattemyndighederne i Holland har leveret den slags oplysninger.

Sidste gang var det indtægter fra 2015, som blev sendt til de danske skattemyndigheder.

Dengang viste kontrollen i Danmark, at "meget få chauffører" havde ført indtægterne fra deres kørsel over i deres indberetning.

Skattestyrelsen skriver i sin besked, at når oplysningerne er gået igennem, vil det blive vurderet, om der skal udstikkes bøder eller anden straf.

Derudover kan oplysningerne blive delt med andre oplysninger.

Skattestyrelsen kaster blik på 4500 chaufførers indtægter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce