Sparekasse samler sine tre Vejle-afdelinger til én stor afdeling på havnen

Sådan forestiller Middelfart Sparekasse sig, at den nye filial på Toldbodvej kommer til at se ud, når den åbner i 2019. Illustration: Middelfart Sparekasse

Sparekasse samler sine tre Vejle-afdelinger til én stor afdeling på havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Middelfart Sparekasse tager alle næsten 30 medarbejdere med til den nye afdeling på Toldbodvej, der afløser de nuværende tre filialer i Vejle, Vinding og Ødsted.

Vejle: Tre afdelinger bliver én, når Middelfart Sparekasse primo 2019 samler de cirka 30 kolleger i afdelingerne i Vejle, Vinding og Ødsted på én adresse, Toldbodvej 2.

- Vi har tre gode, velfungerende afdelinger i dag, og at flytningen sker nu skyldes muligheden for at få en optimal placering midt i Vejle med plads til alle næsten 30 medarbejdere fra de tre afdelinger - og rum til flere på sigt, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse, i en pressemeddelelse fra sparekassen.

Adressen i Havneparken på Toldbodvej har tidligere huset et pengeinstitut, nemlig Danske Bank, som drev sit såkaldte finanscenter på adressen, indtil aktiviteterne blev flyttet til Kolding.

Tror på vækst

- Alle medarbejdere følger med til den nye afdeling. Vi sparer selvfølgelig noget på at drive én afdeling i stedet for tre, og det giver os rum til at investere mere i Vejle. Vi har i dag over 10.000 kunder i Vejle-området, og der er plads til flere. Særligt på erhvervsområdet har vi en tro på, at vi kan vokse yderligere, siger Martin Baltser.

Hvem, der skal stå i spidsen for den nye afdeling, er ikke afgjort endnu.

- Vi ser det som et nyt job i en ny afdeling, hvor alle skal have en fair chance for at komme i betragtning. Derfor bliver stillingen slået op både internt og eksternt, siger Martin Baltser.

Hæveautomat bevares

Sammenlægningen af de tre afdelinger til én på Toldbodvej betyder, at særligt kunderne i Ødsted får længere, når de skal i sparekassen efter nytår.

- Derfor bevarer vi hæveautomaten i Ødsted. Det gør, at kunderne fortsat kan klare de mest basale bankforretninger lokalt, siger Martin Baltser.

Den præcise dato for åbningen af den nye store afdeling på Toldbodvej er ikke lagt fast endnu, men det bliver i begyndelsen af 2019, oplyser Middelfart Sparekasse.

Sparekasse samler sine tre Vejle-afdelinger til én stor afdeling på havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce