Stor bilforhandler i Vejle konkurs: 21 mister jobbet

Det er slut med at købe Citroën hos Kilstrup & Fuhlendorff A/S. Den familieejede bilforhandler er gået konkurs. Foto: Kristian Pahus

Stor bilforhandler i Vejle konkurs: 21 mister jobbet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejles store Citroën-forhandler, Kilstrup & Fuhlendorff A/S, lukker efter mere end 50 år i branchen. De 21 ansatte blev orienteret torsdag eftermiddag.

Artiklen er opdateret med kommentar fra den danske Citroën-importør.

Vejle: Efter over 50 år i autobranchen har et af Vejles klassiske bilhuse, Kilstrup & Fuhlendorff A/S, opgivet at fortsætte driften. Dermed står Vejle uden en autoriseret Citroën-forhandler.

De 21 medarbejdere i firmaet blev informeret om situationen torsdag eftermiddag, og alle blev opsagt. Samtidig har selskabet ifølge en pressemeddelelse indgivet konkursbegæring til skifteretten i Kolding.

Kilstrup & Fuhlendorff A/S holder til på Storhaven i Vinding med store udstillingsarealer ud til Fredericiavej. Forretningen har lige siden grundlæggelsen i 1968 haft speciale i Citroën. Siden 1972 har selskabet tillige haft forhandling af det franske bilmærke.

"Men Kilstrup & Fuhlendorff har i de senere år haft voksende problemer med indtjeningen, og i juli 2018 blev der indledt en salgsproces med henblik på at blive en del af en større og mere robust bilforretning med flere mærker," fremgår det af pressemeddelelsen.

Det har imidlertid ikke været muligt at finde et passende match, selv om flere mulige købere har været i spil. Og i denne uge stod det klart, at Kilstrup & Fuhlendorff A/S ikke stod til at redde.

Det begyndte i 1968
  • Kilstrup & Fuhlendorff blev stiftet af Erling Kilstrup og Jørn Fuhlendorff som autoriseret Citroën-værksted i 1968. I 1972 blev de tillige forhandler af det franske mærke.
  • I en årrække frem til 2016 var forretningen også Honda-forhandler. I dag er den autoriseret Honda-værksted.
  • Virksomheden har efter et glidende generationsskifte siden 2003 været drevet af anden generation, Claus Fuhlendorff, 47 år.
  • I 2018 blev der solgt 544 nye og brugte biler.

Kilde: Kilstrup & Fuhlendorff A/S
Opslag i dørene vidnede fredag morgen om, at Kilstrup & Fuhlendorff A/S er konkurs. Foto: Kristian Pahus
Opslag i dørene vidnede fredag morgen om, at Kilstrup & Fuhlendorff A/S er konkurs. Foto: Kristian Pahus

Ny importør lagde pres på indtjeningen

Ejerne lægger ikke skjul på, at ændrede vilkår for de danske Citroën-forhandlere har lagt pres på Vejle-forretningen.

"Salget af Citroën-biler i Danmark overgik i 2016 til en ny importør, Interdan, med en væsentligt anderledes forretningsmodel end den tidligere, idet den er baseret på stort volumen, små avancer og et højere omkostningsniveau for forhandlere," hedder det i pressemeddelelsen.

- Det er blevet tiltagende svært at drive forretning med blot ét mærke, og efter flere vanskelige år har vi været nødt til at tage konsekvensen. I hele processen har det ligget mig meget på sinde at varetage personalets interesser bedst muligt, og at vi har kunnet svare enhver sit i det område, vi har drevet forretning i, siger direktør Claus Fuhlendorff i pressemeddelelsen.

Flere medarbejdere har været med i det meste af virksomhedens levetid, og adskillige andre har høj anciennitet. Alle medarbejderes tilgodehavender i form af løn og feriepenge vil overgå til Lønmodtagernes Garantifond.

Claus Fuhlendorff oplyser, at han ikke har yderligere kommentarer til lukningen.

- I hele processen har det ligget mig meget på sinde at varetage personalets interesser bedst muligt, og at vi har kunnet svare enhver sit i det område, vi har drevet forretning i, siger direktør Claus Fuhlendorff, der er anden generation i det store bilhus. Arkivfoto: Michael Svenningsen

På jagt efter en ny forhandler

Hos importøren Interdan erkender man, at konkurrencen i bilbranchen er benhård, og at man mere end nogensinde før skal være omstillingsparat.

- Konkursen hos Kilstrup & Fuhlendorff A/S er beklagelig. Og vi går nu i gang med at finde en ny forhandler i Vejle, der ikke skal stå uden Citroën-forhandler, siger Hanne Sørensen, pressechef hos Interdan.

Hun understreger, at Citroën-biler købt hos Kilstrup & Fuhlendorff A/S selvfølgelig er omfattet af fabriksgarantien.

- Bilejerne bliver selvfølgelig ikke ramt på nogen måder, siger hun til Vejle Amts Folkeblad.

Kilstrup & Fuhlendorff A/S har begæret sig selv konkurs efter næsten et års forsøg på at finde en køber. 21 ansatte, blandt andre salgschef Henrik Wehner, der ses på dette arkivbillede fra 2013, mister jobbet. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Kilstrup & Fuhlendorff A/S har i mange år haft adresse på Storhaven i Vinding - med facade og udstillingsareal lige ud til den befærdede Fredericiavej. Foto: Kristian Pahus

Annonce
Annonce