VBs e-sports-satsning tilbage på sporet: Tidligere sportschef sætter sig i direktørstolen

Tidligere sportschef Morten Høj Jensen (tv) har nu titel af direktør i Tricked. Her ses han ved en tidligere lejlighed sammen med medejer Lars Seier (th) og verdensmesteren i Fifa Mohamad Al Bacha. Arkivfoto: Michael Svenningsen

VBs e-sports-satsning tilbage på sporet: Tidligere sportschef sætter sig i direktørstolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

E-sportsholdet Tricked fra Vejle undgår tvangsopløsning efter direktørafgang.

Vejle: For tre uger siden var det lokale e-sportshold Tricked på vej til tvangsopløsning, men nu er selskabets status ændret til "normal" hos Erhvervsstyrelsen.

Det er sket, fordi e-sportsholdet igen har fået en direktør efter, at stifter Frederik Refskou Thaning trak sig fra posten tidligere på året.

Det er en gammel kending af holdet, der nu har sat sig i direktørstolen, nemlig tidligere sportschef Morten Høj Jensen, der har været med siden starten i 2016.

- Der skete det, at jeg var på barsel, da Frederik trak sig. Aftalen havde hele tiden været, at jeg skulle indsættes som direktør, men på grund af en kommunikationsfejl skete det ikke og derfor blev selskabet sat til tvangsopløsning. Det er der styr på nu og vi fortsætter som hidtil, fortæller Morten Høj Jensen.

Driften er sikret

Ifølge Morten Høj Jensen er det styr på den fremtidige drift efter at samarbejdspartnerne, der blandt andet består af VB og rigmand og tidligere Saxo Bank-ejer Lars Seier, har indvilget i at skyde ny kapital ind i selskabet, som i sine to første år har haft underskud på en million kroner pr år.

- Det kom ikke som nogen overraskelse, at det ville koste de første år. Det er ikke uset i den branche, men den fremtidige drift er sikret nu, fortæller Morten Høj Jensen, der tilføjer, at de ni spillere, som Tricked har på kontrakt, har haft et godt år i 2018.

- Sportsligt ser det rigtig godt ud. Indtil videre er der spiller 160.000 kroner hjem i præmiepenge, hvilket er en fordobling i forhold til sidste år, siger Morten Høj Jensen.

VBs e-sports-satsning tilbage på sporet: Tidligere sportschef sætter sig i direktørstolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce