VVS-firma vokser: Køber lille konkurrent

Hedensted VVS og Energiservice har opkøbt Hornsyld og Trekantens VVS og Blik. Forrest fra venstre er der Mads Vilhelmsen og Denni Asmussen. Bagerst er det Michael Thomsen og Jens Palmelund. Foto: Elisabet D. Hyttel

VVS-firma vokser: Køber lille konkurrent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hornsyld og Trekantens VVS og Blik tog selv kontakt til Hedensted VVS, der ved årsskiftet har overtaget virksomheden og tre ansatte.

Hornsyld: Fra 1. januar er Hornsyld og Trekantens VVS og Blik kommet på nye hænder. Hedensted VVS og Energiservice har købt firmaet af de to ejere, Mads Vilhelmsen og Denni Asmussen.

- Det var os selv, der ringede til Jens Palmelund og spurgte, om han ville købe firmaet. Jeg brænder ikke nok for det, og selvom jeg har forsøgt, kunne jeg ikke finde gnisten, siger 27-årige Mads Vilhelmsen, der sammen med 34-årige Denni Asmussen købte virksomheden for halvandet år siden, da VVS-firmaet var ved at gå konkurs.

Siden har det vist sig, at der er vanskeligt at drive en lille VVS-virksomhed.

- Der er utrolig mange krav til certificeringer, autorisationer og stort varelager, som er det samme, uanset om man er mange eller få ansatte. Derfor kontaktede vi Hedensted VVS, forklarer Mads Vilhelmsen.

40 medarbejdere

Jens Palmelund, der sammen med Michael Thomsen ejer Hedensted VVS og Energiservice, var parat til at købe virksomheden og overtage både biler og tre af de fire ansatte.

- Vi var glade for at få tilbuddet. Hornsyld VVS har altid været en hæderkronet VVS-virksomhed, og den passer godt til vores virksomhed, fordi vi laver det samme, og der er fokus på service, reparationer og vedligehold, siger Jens Palmelund.

Hedensted VVS og Energiservice når med købet op på 40 medarbejdere og 30 servicevogne. Biler og telefonnummer til Hornsyld VVS bliver bibeholdt, mens lejemålet på Nørregade i Hornsyld bliver opsagt.

- Vi kommer stadigvæk til at være i Hornsyld og omegn, idet en del af vores medarbejdere bor i området, så vi hurtigt kan rykke ud til kunderne i Hornsyld og omegn. I forvejen har vi mange gode kunder på Juelsminde-halvøen, og det samme har Hornsyld VVS, siger Jens Palmelund.

Mads Vilhelmsen, en svend og en arbejdsmand fortsætter i virksomheden, mens Denni Asmussen, der har stået for kontoret, skal finde et nyt arbejde.

Hedensted VVS og Energiservice opkøbte for kort tid siden Snaptun VVS, og Jens Palmelund afviser ikke, at det kan komme på tale at købe op igen.- Hvis chancen byder sig, kunne vi godt finde på at købe igen, men det skal være inden for det samme. Vi skal ikke være en anden type virksomhed, end den vi er i dag, understreger Jens Palmelund.

VVS-firma vokser: Køber lille konkurrent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce