Vejle-familie sælger fødevarekoncern for hemmeligt beløb

Historien om Good Food Group går tilbage til 1951, hvor Otto Christensens mor begyndte at sælge sine hjemmebagte småkager hos den lokale købmand. - Otto Christensen er her fotograferet ved Vejle Kommunes erhvervs-nytårskur i januar 2016. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Vejle-familie sælger fødevarekoncern for hemmeligt beløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Otte Christensen og sønnerne sælger den Vejle-baserede fødevarekoncern Good Food Group, der står bag mærker som Skælskør og Svansø, til kapitalfonden Maj Invest.

Vejle: Efter 67 år i hænderne på familien Christensen fra Vejle har ejerfamilien valgt at sælge hele koncernen Good Food Group til kapitalfonden Maj Invest for et hemmeligt beløb.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Good Food Group, hvis hovedsæde ligger på Store Grundet Allé, ejes af Otto Christensen og ledes af hans to sønner, Torben og Allan Christensen. Selskabet er blandt andet kendt for sine mærker Svansø og Skælskør.

Otto Christensen træder helt ud af den daglige ledelse, men fortsætter i bestyrelsen. Sønnerne Torben og Allan Christensen, der er tredje generation i firmaet, fortsætter med at drive fødevaredelen.

- Selvom Good Food Group er særdeles velkonsolideret, vil den vækstplan, som der foreligger, kræve meget store investeringer og forretningsmæssige tiltag. Jeg er derfor glad for, at vi nu får Maj Invest Equity ind som aktiv ejer i selskaberne, hvilket vil styrke mulighederne for at realisere det betydelige potentiale, som virksomhederne har, udtaler formand Otto Christensen i pressemeddelelsen.

Good Food Group
Forløberen til Good Food Group var virksomheden Ingas Småkager, der startede på Ribevej i Vejle 1. maj 1951, da Inga og Peter Christensen begyndte at bage småkager til den nærmeste købmand.

Inden for få år havde de fem salgsvogne og mere end 400 kunder, der købte deres hjemmelavede småkager.

Virksomheden skiftede senere navn til Ingadane, og sønnen Otto Christensen overtog ledelsen af virksomheden i 1977.

Derefter gik det slag i slag med en række opkøb af fabrikker i ind-og udland og udbygning, så Good Food Group i dag er en international fødevare-og emballagevirksomhed med fabrikker i fem lande og kunder i mere end 70 lande.

Inga Christensen døde i en alder af 87 år i 2010.
Torben Christensen har direktørposten i  Good Food Group A/S. Han fortsætter i virksomheden efter salget, men det er ikke oplyst, om han fortsætter som direktør. Good Food Group blev stiftet i 1951. Arkivfoto: Mette Mørk
Torben Christensen har direktørposten i Good Food Group A/S. Han fortsætter i virksomheden efter salget, men det er ikke oplyst, om han fortsætter som direktør. Good Food Group blev stiftet i 1951. Arkivfoto: Mette Mørk

Millionoverskud

Good Food Group omsatte i 2017 i runde tal for 1,5 milliarder kroner, hvilket er godt 200 millioner kroner mere end året før. Selskabet kom sidste år ud med et overskud på 35 millioner kroner.

Koncernen, der består af 13 virksomheder, beskæftiger i alt 811 medarbejdere, heraf omkring 200 i Vejle.

Handlen ventes gennemført i løbet af de kommende måneder, når de danske og tyske konkurrencemyndigheder har sagt god for den.

Vejle-familie sælger fødevarekoncern for hemmeligt beløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce