Vejlensisk guitar-virksomhed tilbage efter konkursen

T-Rex Effects, der har solgt guitarpedaler siden 1996, er tilbage efter konkursen. Igen med Lars Dahl Jørgensen i spidsen. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Vejlensisk guitar-virksomhed tilbage efter konkursen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var ejerne selv, der indgav konkursbegærigen i T-Rex Effects. Nu er der ryddet op, og Lars Dahl Jørgensen og Sebastian Jensen er igen klar til at træde på guitar-pedalen.

Vejle: Den vejlensiske guitar-virksomhed T-Rex Effects er blevet reddet.

21. februar valgte stifterne af virksomheden, Lars Dahl Jørgensen og Sebastian Jensen, ellers at indgive en konkursbegæring mod selskabet. Det skete til skifteretten i Kolding.

Lars Dahl Jørgensen og Sebastian Jensen er nu klar til at drive T-Rex Effects videre på adressen Hjulmagervej 17D i Vinding.

- Vi mistede med et slag omsætning for 4,5 millioner kroner, da en stor amerikansk distributør, Gator, trak stikket fra dag til dag. Det skyldes den såkaldte Trump-afgift, da vi får produceret i Kina. Derfor blev vi nødt til at indgive konkursbegæringen, forklarer Lars Dahl Jørgensen.

Vi mistede med et slag omsætning for 4,5 millioner kroner, da en stor amerikansk distributør, Gator, trak stikket fra dag til dag. Det skyldes den såkaldte Trump-afgift.
Lars Dahl Jørgensen

Vækker glæde i branchen

Ifølge stifteren af T-Rex Effects, hvis guitarpedaler bruges af guitarister over hele verden, vækker det glæde i branchen, at man er tilbage.

Lars Dahl Jørgensen og Sebastian Jensen har købt selskabet af konkursboet og er allerede i gang med at rydde op.

- Det nye T-Rex Effects får foruden stifterne to medarbejdere, der har været med siden begyndelse i 1996. Vi går stille og roligt i gang med at lave det, vi er gode til; at producere guitar-pedaler. Og så har vi også en række nye produkter i støbeskeen, siger Lars Dahl Jørgensen.

Han nævner, at tabet til kreditorerne bliver begrænset.

- Vi skylder blandt andet penge til få kreditorer. Men dem er det lykkedes at lave en aftale med, siger Lars Dahl Jørgensen, der glæder sig over, at T-Rex Effects er tilbage.

At der var problemer i T-Rex Effects fremgik af firmaets årsrapport for 2017/18, der viste et underskud på 3,7 millioner kroner, og som gav det nu gamle firma en negativ egenkapital på 787.000 kroner.

Vejlensisk guitar-virksomhed tilbage efter konkursen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce