Vejles midtby ramt af dobbelt strømsvigt

Omkring 2600 af TreFors kunder måtte fredag undvære strøm i et par timer. Årsagen til nedbruddet har selskabet endnu ikke fundet. Arkivfoto

Vejles midtby ramt af dobbelt strømsvigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trefor har endnu ikke fundet årsagen til, at området omkring Vejle Havn og Boulevarden i Vestbyen fredag eftermiddag blev ramt af to timer langt strømsvigt.

Vejle: Travlheden i Vejles midtby var på sit højeste fredag eftermiddag, da flere dele af byen pludselig mistede strømmen.

Det første udfald skete omkring klokken 15 og varede i to timer, hvilket berørte området omkring Vejle Havn.

Forsyningsselskabet Trefor rykkede ud og fik udbedret fejlet, og stort set lige efter opstod der et nyt nedbrud. Denne gang i den anden og vestlige ende af midtbyen, i området omkring Boulevarden.

Grunden til det dobbelte nedbrud i Vejle kender Trefor endnu ikke mandag middag, for det var ikke årsagen, som teknikerne prioriterede at lede efter fredag op til weekenden.

- Vi går ikke i gang med at finder ud af, hvad der er galt fredag eftermiddag. Her handler det om at få strøm igen. I området omkring havnen var omkring 1000 kunder berørt, og senere var det cirka 1600 kunder, og nogle af dem kunne være de samme, der også var berørt af det tidligere udfald. Det er mange kunder på én gang, og så en fredag, hvor der godt gang i byen, siger PR- og pressekonsulent Claus Blem Jensen fra Ewii, der ejer Trefor.

Systemet er næsten aldrig nede

Teknikerne lokaliserede hurtigt højspændingsfejlen til en defekt i et 10 kilovolt kabel, hvilket var problemet begge steder i byen, og pressekonsulenten har flere bud på, hvad årsagen til problemerne har været.

- Det kan både have været en kortslutning, en gravefejl eller slidt udstyr. Det finder vi først ud af i denne uge, men det er heldigvis ret sjældent, at vi oplever disse nedbrud i Vejle, fortæller Claus Blem Jensen.

Generelt er forsyningssikkerheden højt i Danmark, hvor den såkaldte oppetid, ifølge pressekonsulenten, ligger på 99,997 procent.

- Og Trekantområdet er et af de bedste områder i landet, når det gælder oppetiden, siger Claus Blem Jensen.

Vejles midtby ramt af dobbelt strømsvigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce