Velkendt butik rykker ind i byens hjørne: Navnet skiftes til genåbning

Rebekka Lundgren skal finde flyttekasserne frem, når hun i løbet af den kommende måned flytter sin blomsterbutik, der i samme forbindelse får et nyt navn: Botanik by Rebekka. Arkivfoto: Mette Mørk

Velkendt butik rykker ind i byens hjørne: Navnet skiftes til genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremover skal der sælges blomster og planter fra hjørneejendommen i Gormsgade 13, når botaniker Rebekka Lundgren flytter sin butik et par huse længere hen ad vejen.

Jelling: En ny butik er klar til at flytte ind i lokalerne på hjørnet af Mølvangvej og Gormsgade, efter at delikatesseforretningen Skovsgaards Delikatesser & Charcuterie lukkede 1. januar.

Bag disken bliver i stedet Rebekka Lundgren, som dermed rykker blomsterbutikken Henrys by Rebekka fra Gormsgade 17 til Gormsgade 13.

- Vi flytter, fordi lokalerne i nummer 13 passer bedre til vores blomsterbutik. Det er ikke større, men fordelingen af rummene er anderledes og giver nye muligheder, som eksempelvis at holde kurser i blandt andet blomsterbinding. Noget, vi har oplevet en del efterspørgsel på, fortæller Rebekka Lundgren, der har Rikke Buksti ansat som blomsterdekoratør.

Det er ikke turister fra Kongernes Jelling, vi lever af. Det er dem, der bor i Jelling og omegn. Til gengæld rykker vi tættere på Brugsens parkeringsplads, så butikken bliver mere synlig.
Rebekka Lundgren, indehaver af Botanik by Rebekka

Skifter navn

Dermed bliver der ikke de store forandringer i blomsterbutikkens koncept. Dog sker der en anden, tydelig ændring, idet forretningen ændrer navn fra Henrys by Rebekka til Botanik by Rebekka.

- For lidt over to år siden overtog jeg butikken af Henriette Linnebjerg og lavede navnet om til Henrys by Rebekka, men vi mener, at det er naturligt at ændre navnet til Botanik by Rebekka i forbindelse med flytningen. Hvor Henrys signalerede flere forskellige ting, henviser botanik mere til, at det primært er en blomsterforretning, siger Rebekka Lundgren, der har en ph.d. i biologi.

- Man kan dog stadig få andre ting som delikatesser, vin og lidt interiør i butikken, tilføjer hun.

Åbner i slutningen af februar

Rebekka Lundgren ser det ikke som en ulempe, at hun rykker forretningen længere væk fra Kongernes Jelling, som har besøg af mere end 200.000 gæster om året.

- Det er ikke turister fra Kongernes Jelling, vi lever af. Det er dem, der bor i Jelling og omegn. Til gengæld rykker vi tættere på Brugsens parkeringsplads, så butikken bliver mere synlig, siger hun.

1. februar overtager hun nøglerne til Gormsgade 13. Herefter går der ikke lang tid, før hun er klar til åbne i de nye rammer.

- Vi satser på at åbne i ugen efter vinterferien. Men det bliver sådan, at butikken kører videre i Gormsgade 17, så overlappet bliver meget lille mellem flytningen. Der bliver maksimalt lukket en uge, så for kunderne vil der ikke være det store at mærke, forklarer Rebekka Lindgren.

Åbningsdagene i blomsterbutikken, som altså fremover får navnet Botanik by Rebekka, forbliver med at være onsdag, torsdag, fredag og lørdag.

Velkendt butik rykker ind i byens hjørne: Navnet skiftes til genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce