Zacharias gik fra vikar til chef på kæmpelager

Zacharias Zotos fra Grækenland startede for fire år siden som vikar og er i dag afdelingschef på Salling Groups terminal Vejle. Foto: Yilmaz Polat

Zacharias gik fra vikar til chef på kæmpelager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

31-årige Zacharias Zotos blev ansat på Terminal Vejle som vikar i 2014. I dag er han afdelingschef samme sted.

Vejle: Fra vikar til deltidsansat til ansat på fuld tid til supervisor til afdelingschef.

Det er i overskrifter historien om Zacharias Zotos' ansættelsesforløb på Salling Groups Terminal Vejle.

Den 31-årige græker kom til Danmark i november 2012 efter at have mødt sin nuværende kone, da hun var på ferie i hans hjemland.

- Jeg var hendes souvenir fra ferien, siger en smilende Zacharias Zotos, der er uddannet tømrer.

Hans første jobs i Danmark var indenfor tømrerfaget, før han i 2014 blev ansat som vikar på Terminal Vejle.

- Jeg startede på aftenholdet og kunne lide det med det samme. Jeg havde ingen erfaring med logistik. Det var ikke noget, jeg havde arbejdet med før, men jeg syntes, det var spændende, fortæller Zacharias Zotos, som dog måtte forlade sin stilling allerede efter en måned, da han skulle aftjene militærtjeneste i hjemlandet.

Fakta
Selvom der er 21 forskellige nationaliteter på arbejdspladsen, holdes den danske tradition med julefrokoster i hævd på Terminal Vejle.

- Der er faktisk god opbakning. I år holder vi julefrokost lørdag den 8. december og 60 procent af medarbejderne deltager, fortæller terminalchef Arne Roedahl.

Fik en fast stilling

- Det var dog kun i tre måneder, for i mellemtiden var vi blevet forældre og så får man nedsat tiden, man skal aftjene, fortæller Zacharias Zotos, som i dag har tre sønner med sin danske kone.

Da han kom tilbage til Danmark, fik han sit gamle job tilbage og i 2015 blev han tilbudt at skippe vikar-titlen ud med en fast stilling.

- Jeg kunne som sagt godt lide arbejdet og stemningen herude med mange unge mennesker fra forskellige lande, så da jeg blev tilbudt en fast stilling på deltid, tog jeg imod tilbuddet, fortæller Zacharias Zotos.

Zacharias gik fra vikar til chef på kæmpelager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce