Børnene bliver stadig slået, og det er svært at bryde tabuet

Alarmerende mange børn melder, at de bliver udsat for fysiske eller psykiske overgreb i hjemmet. Genrefoto

Børnene bliver stadig slået, og det er svært at bryde tabuet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.



familie - En dag ringede en mor ind for at fortælle, at hun slog sit lille barn. Flere gange var det sket, når hun ikke kunne overskue at være alene med barnet eller ikke kunne få det til at stoppe med at græde. Noget, hun ikke engang havde fortalt til sin mand, skriver Berlingske.

Den slags historier har Bente Boserup, seniorkonsulent hos Børns Vilkår, hørt mange af. Forældre i afmagt, der lader det med vold i varierende grad gå ud over dem, der mindst kan tåle det. Med alt fra rusken og lussing til torturlignende afstraffelse med at blive holdt under den kolde bruser i lang tid og blive pisket med en iPad-oplader.

Vi elsker vores børn som aldrig før. Derfor er det næsten ikke til at tro på tallene i SFIs seneste rapport, der er baseret på besvarelser fra 2.000 skoleelever i 8. klasse. Den viser, at tæt på hvert sjette barn i løbet af det seneste år har været udsat for eller overværet fysisk vold i hjemmet, mens omkring hvert 12. barn har oplevet psykisk vold.

Den langt mere mørke virkelighed, nogle danske børn lever i, er et samfundstabu, vi alle har en forpligtigelse til at reagere på. Sådan lyder opfordringen fra Bente Boserup i Berlingske. Vi skal indse, at vold mod børn ikke kun er forbeholdt underklassen. Det sker også i pæne hjem.

- Bare fordi forældrene er højtuddannede og sidder med i forældrebestyrelsen på skolen, er det ikke ensbetydende med, at de ikke kunne finde på at gøre det. Man kan ikke se på forældre, om de slår eller ej. Igennem vores bisidder-ordning er vi stødt på børn, der ikke er blevet troet på af kommunen eller andre, fordi far er en højtuddannet akademiker, siger Bente Boserup til Berlingske.

Børnene bliver stadig slået, og det er svært at bryde tabuet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce