Derfor slår vi katten af tønden

Før i tiden var der en levende kat i tønden. Det er der dog ikke mere.

Derfor slår vi katten af tønden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

familie - Fastelavn er en sær fest. I børnehaver og skoler står Spiderman i kø med prinsesser for at få lov til at slå et enkelt slag på en tønde. Til sidst bliver en kattekonge udpeget.

Men hvorfor har vi egentlig sådan en skik? Hvorfor slår vi katten af tønden?

- Det med at spise godt og klæde sig ud på denne tid har man gjort i lang tid. Det er formodentlig noget, man kan føre tilbage til før-kristen tid, siger ph.d. i folkloristik Else Marie Kofod, som også er leder af Dansk Folkemindesamling, til Videnskab.dk.

Sommer og vinter

Fastelavn var i kristen sammenhæng en fest, der indledte den 40 dage lange faste. Men selv da fasten blev afskaffet med Reformationen i 1536, fortsatte man med de gamle løjer og ædegildet.

Fastelavn ligger i tiden imellem vinterhalvår og sommerhalvår, og festen var oprindeligt en måde at fejre det nye år på, fortæller Else Marie Kofod.

Lige fra hedensk tid indgik der ritualer, hvor to personer klædte sig ud som henholdsvis sommer og vinter, og de skulle kæmpe mod hinanden. Meningen var så, at sommer skulle vinde.

Figurerne gik videre i festen, som blev optakt til den kristne faste. Voksne og unge klædte sig stadig ud som sommer og vinter. Men også som en række andre figurer som den såkaldte bajads, hvilket var datidens ord for en nar. Han drillede og gjorde grin med folk i landsbyfællesskabet.

- Det er et typisk folkeligt træk, at man vender op og ned på tingene til fester, som skal markere, at noget nyt skal til at ske. Man bytter for eksempel roller, siger folkemindeforskeren.

Fastelavnsfesten forløb så på en måde, som vi kan se sporene af i dag, når børn går udklædt fra dør til dør og synger til gengæld for at få småpenge.

Man klædte sig ud og tog så på rundtur på gårdene.

- På landet red man fra gård til gård og samlede mad ind til den fest, som landsbyfællesskabet holdt om aftenen, siger Else Marie Kofod og fortæller, at folk sang viser til gengæld for maden.

Gik hårdt til den

Fysisk hårde konkurrencer og kampe var en fast del af fastelavnsfesten.

- Kamplege var almindelige på landet. Styrke var prestigefyldt, fordi man havde en hverdag, hvor der var brug for at have kræfter, siger Else Marie Kofod og fortæller, at man gik virkelig hårdt til den.

Nogle af legene foregik til hest og lignede middelalderlige ridderlege. Det gælder blandt andet dysten om, at "slå katten af tønden".

Hver gård stillede med en rytter og en hest, som repræsenterede gården. Rytterne skulle så slå efter tur på en tønde med en kølle, indtil der gik hul på tønden, og katten stak i rend. Hvis den da ikke var blevet lemlæstet i tønden inden da.

Nogle gange indeholdt tønden to katte, hvis haler var bundet sammen.

- Man brugte en levende kat, fordi man syntes, det var sjovt, siger folkemindeforskeren og fortsætter:

- Man havde slet ikke den samme fornemmelse for dyr på det her tidspunkt, som vi har i dag.

Meget på spil

Forskeren fortæller, at katten blev set som heksens følgesvend, og at den blev set som et symbol på det onde, fordi det var et dyr, som det var vanskeligt at få magt over.

Slaget, som fik katten til at tumle ud af tønden, var som i dag afgørende for, hvem der blev kattekongen. I gamle dage var der dog mere på spil end en glitrende papkrone fra en legetøjsbutik.

Kattekongen blev nemlig fritaget for at betale skat i et helt år. Det vil sige, at gårdmanden, som rytteren repræsenterede, blev fritaget for at betale skat.

Else Marie Kofod mener, uden at være helt sikker, at det var det lokale selvstyre - altså det vi i dag kalder kommuner - som kattekongerne slap for at betale skat til.

Derfor slår vi katten af tønden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce