Mænd overvurderer deres indsats i hjemmet

Kvinderne tager generelt en større tørn i hjemme. Arkivfoto

Mænd overvurderer deres indsats i hjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.



Familie - De traditionelle kønroller i hjemmet hersker stadig i 2016.

En ny undersøgelse viser, at kvinder fortsat har hovedansvaret for de huslige pligter som rengøring, madlavning og tøjvask, mens manden står for vedligeholdelse af bilen og havearbejde. Og mændene mener, at de laver mere i hjemmet, end kvinderne har en opfattelse af. Det skriver Avisen.dk.

Og den ulige arbejdsfordeling er med til at påvirke ligestillingen på arbejdsmarkedet og i samfundet negativt, påpeger ekspert.

Kvinderne trækker læsset

I ny måling, lavet af analysebureauet Wilke for Avisen.dk, har 1018 repræsentativt udvalgte mænd og kvinder svaret på, hvem der har hovedansvaret for de huslige pligter.

51,3 procent af kvinderne peger på dem selv som hovedansvarlige i hjemmet, mens det samme kun gør sig gældende for 27,1 procent af de mandlige respondenter.

Størstedelen af mændene, 54,3 procent, mener til gengæld, at de huslige pligter er ligeligt fordelt i husstanden. Men kun 37,5 af kvinderne er enige i den påstand.

At kvinder trækker det store læs i hjemmet har negative konsekvenser for ligestillingen på arbejdsmarkedet, påpeger professor Bent Greve fra Roskilde Universitet, der blandt andet har forsket i familie og arbejdsmarked.

- Det er klart, at jo mere kvinderne skal bidrage til at få familie og hjem til at hænge sammen, jo mere bagud kommer de på arbejdsmarkedet, siger Bent Greve.

Mindre løn og færre lederstillinger

Han forklarer, at de negative konsekvenser blandt andet er mindre løn og færre lederstillinger til kvinderne, der til gengæld i højere grad end mændene tager deltidsjob for at få arbejde og familieliv til at hænge sammen.

Men selvom mænd og kvinder stadig ikke er ligestillet i dag, så er vi godt på vej, mener Bent Greve.

- Vi ser, at især i de yngre generationer, tager mænd mere og mere del i det ulønnet arbejdet i hjemmet og med børnene. Så der sker stille og roligt fremskridt, siger Bent Greve.

Kønsforsker: Ikke overrasket

Køn- og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke er ikke overrasket over resultatet af undersøgelsen.

- Kvinden laver mest i hjemmet. Hun er hjemmets moderne leder, der planlægger og uddelegerer arbejdet, siger Kenneth Reinicke, der ikke mener, at man umiddelbart kan udråbe det til et ligestillingsproblem.

At flere mænd end kvinder i undersøgelsen opfatter arbejdet i hjemmet som ligeligt fordelt, overrasker ikke Kenneth Reinicke.

- Mænd har nok en tendens til overvurdere deres egen indsats i hjemmet. Det kan hænge sammen med, at fordi de i dag deltager i de huslige gøremål, som støvsugning, så føler de, der er en ligestilling på hjemmefronten.

Ulige fordeling

Kultursociolog Emilia van Hauen peger på, at den ulige arbejdsdeling kan hænge sammen med, at mænd traditionelt set går mere op i at præstere end kvinder.

- Hvis man kunne gøre husarbejdet til en præstation, hvor man eksempelvis støvsugede på tid, kunne det være, flere mænd ville gøre en indsats, siger Emilia van Hauen.

Hun forklarer, at kvinder derimod er kulturelt opdraget til at skulle tage sig af hjemmet og skabe sociale rammer og hygge.

- Det ligger jo allerede i den måde vi italesætter det på, når vi snakker om, hvorvidt manden hjælper til derhjemme. Man diskuterer aldrig, om en kvinde hjælper til derhjemme. For det ligger implicit, at det er hendes ansvar, siger Emilia van Hauen.

Undersøgelsen viser, at 69 procent af kvinderne siger, de har hovedansvar for vasketøj og strygning. Det er den huslige pligt, som flest kvinder har hovedansvar for. For mændene er det rengøring og vedligeholdelse af bilen. Her svarer 53 procent af mændene, at de har hovedansvaret.











Redaktionel kontakt:

Redaktionen

tlf.:

e-mail: avisen@avisen.dk







**** DENNE ARTIKEL ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen.dk ****



Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus tophistorietjeneste:



- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.



- En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.



- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet - også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.



- Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.



- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.



- Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at inkludere dette ved videreudnyttelse.



Mænd overvurderer deres indsats i hjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce