Sådan får du børnene med i køkkenet - uden at de mister fingre

Det kan være sjovt for både børn og voksne at lave mad sammen, og det kan lade sig gøre, at børnene beholder alle fingre i processen. Genrefoto

Sådan får du børnene med i køkkenet - uden at de mister fingre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

familie - Det er sjovt og lærerigt for børn at hjælpe med at lave mad og med nogle simple forholdsregler, kan du sikre, at dit barn ikke kommer til skade under madlavningen.

Hvert år kommer 150.000 børn i Danmark til skade og må på skadestuen; en del af disse ulykker sker, når børn hjælper til i køkkenet. Det er især, når der skal skæres, at børn kommer galt af sted.

De tre hyppigste ulykker

- Snitsår med kniv, rivejern, skræller eller lignende skarpt redskab.

- Forbrænding på varm genstand (gryde, ovn osv.).

- Forbrænding på varm væske (vand, kakao, kop-nudler osv.).

Kilde: Arla Food Fest og Børneulykkesfonden (2014)

Pas på dine børn, når du griller

Det er sommerferie og rigtig hyggeligt at grille med hele familien. Men grillen kan være et farligt sted, når der er børn i nærheden. Heldigvis kan du med simple forholdsregler undgå, at nogen kommer til skade.

Gode råd til forebyggelse af ulykker, når der grilles

- Fortæl børnene, at grillen er tændt og meget varm.

- Hav konstant opsyn med grillen og lad ikke børn nærme sig den.

- Stil grillen på et hårdt, jævnt og ikke-brandbart underlag.

- Stil aldrig grillen indendørs - det kan give kulilteforgiftning. Grillen skal placeres i det fri, så varme og os frit kan stige op.

- Hav en spand vand stående eller haveslangen liggende inden for rækkevidde.

- Undgå løsthængende tøj, som nemt kan antændes.

- Anvend sprittabletter til optænding - brug aldrig sprit, benzin eller lignende, da det kan give en eksplosionsagtig ild.

- Brug en pejsetændstik og hold den hen til briketterne, da risikoen for at brænde fingrene øges ved brug af en lighter eller af en almindelig tændstik.

- Pas på brandfaren, når asken kasseres. Asken gløder i lang tid.

- Grav ikke engangsgrillen ned i sand, da den gør sandet så varmt, at det kan give forbrændinger længe efter.

Når skaden er sket - gode førstehjælpsråd til snitsår

Start med at lægge et sterilt kompres eller en ren serviet over såret for at stoppe blødningen. Hvis såret er urent, så skyl såret med rent vand, forbind herefter såret med sterilforbinding eller plaster.

Hold altid øje med, om der udvikles infektion.

OBS: Hvis såret er mere end 1,5 cm langt og over 0,5 cm dybt og gaber, så skal du kontakte læge eller skadestue. Du skal også kontakte læge eller skadestue, hvis såret sidder tæt på et led.

Lær førstehjælp

Lær førstehjælp, så du kan hjælpe, hvis ulykken rammer, for der er også en risiko for ulykker ved stranden og andre steder, hvor du færdes i løbet af ferien. Tag et førstehjælpskursus, så du ved, hvad du skal gøre, hvis ulykken rammer.

Sådan får du børnene med i køkkenet - uden at de mister fingre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce