Daihatsu forlader Europa

Popul? Modeller som denne Daihatsu Charade var udbredt herhjemme i 90erne. Siden blev m?et for dyrt til at v? konkurrencedygtigt.
Foto: Wikipedia commons

Daihatsu forlader Europa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke mange bilgenerationer siden, at Danmark var det eksportmarked, hvor japanske Daihatsu havde den største markedsandel målt i procenter. I 80'erne og 90'erne, som var storhedstiden, rullede der især mange af den lille økonomiske Charade på gader og stræder. Mærket forsvandt dog, da der kom ny importør i 2001. Og fra 2013 er det også helt slut i Europa. Fabrikken, hvor Toyota ejer de fleste aktier, meddeler nemlig, at man trækker sig helt ud af kontinentet. Det sker efter, at salget er faldet fra 59.000 biler i 2007 til 19.000 af slagsen i fjor. Noget, som til dels skyldes en høj Yen-kurs, der gør bilerne forholdsvis dyre. Netop prisen var også årsagen til, at Subaru Nordic, der i sin tid fik mærket under vingerne ikke har taget Daihatsu-modellerne hjem. - Bilerne fejler bestemt ikke noget, og det er et af de mærker med de mest tilfredse ejere overhovedet. Men vi har ikke kunnet få dem hjem til priser, som var konkurrencedygtige, forklarer Steffen Arnt, som er pr-ansvarlig hos Subaru Nordic AB. Midt i sidste årti fik nogle forhandlere enkelte eksemplarer af den kompakte Sirion hjem. Den blev dog hurtigt overhalet af søstermodellen Subaru Justy, som blev officielt importeret. Den var dog svær at sælge til de priser, som den kunne hentes hjem til, og blev hurtigt taget af programmet igen. De sidste par år har især den lille sportsvogn, Copen, giver Daihatsu et mere ungdommeligt image. Fremover vil Daihatsu koncentrere sig om de asiatiske nærmarkeder.

Daihatsu forlader Europa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce