Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Klar til tv: Lokale håndbolddrenge er vokset med ligatræner-hjælp

En række drenge har de seneste måneder deltaget i "Håndboldmissionen?, som programmet er døbt. Deres udvidkling kan fra 9. januar opleves på DR?s ungdomskanal Ultra hver dag klokken 17.30, hvor man blandt andet kan se, hvordan den tidligere topspiller Jesper Jensen guider dem i spillet. Foto: Søren E. Alwan

Klar til tv: Lokale håndbolddrenge er vokset med ligatræner-hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

vejle - Det så ikke for lovende ud, da tidligere landsholdsspiller, liga- og Champions League-træner Jepser Jensen sendte sine 10 Vejle-drenge på banen til deres første kamp for godt et par måneder siden.

- To ud af de syv drenge løb den forkerte retning, da dommeren fløjtede kampen i gang. Fem løb ind i målet, og de anede knap nok, hvad en håndboldbane var, fortæller Jesper Jensen.

Han har de seneste tre måneder trænet et hold af udvalgte Vejle-drenge, som er blevet castet ud fra deres personlighed og ikke mindst deres manglende evner med en bold.

16 afsnit på tv

Resultatet af "Håndboldmissionen", som programmet er døbt, kan fra 9. januar opleves på DR's ungdomskanal Ultra hver dag klokken 17.30. Sideløbende med herrernes VM i Frankrig sender Ultra 16 afsnit af hver 12 minutter, hvor seerne kan følge med i holdets udfordringer og udvikling.

Undervejs har drengene mødt et bedstemorhold, et pigehold og det udviklingshæmmede landshold, og den lange optagelsesrække kulminerede lørdag eftermiddag i DGI Husets hal 1.

Her mødte de 11- og 12-årige Vejle-drenge et U12-hold fra Flensburg-Handewitt, som dagens konferencier Bubber introducerede som en af verdens bedste klubber.

Den ultimative test

Nu skulle de engang så håbløse unge håndboldspillere bevise deres værd ved den ultimativ test mod det nordtyske ungdomshold.

Inden kampen gik i gang, fik det knap 500 mand store publikum af blandt andet familiemedlemmer og klassekammerater set en snigpremiere af seriens første afsnit på storskærm i hallen, mens de to hold varmede op inde ved siden af.

Her var nerverne begyndt at melde sig inden mødet med tyskerne og det store publikum.

Har tabt alle kampe

- Det har været sjovt at være med, men det mest spændende bliver i dag. Jeg synes, vi er blevet gode, og jeg håber, vi vinder, sagde holdets målmand Karl Anders Stendal Svendsen, der går i 5. klasse på Grejsdal Skole.

Holdet har tabt alle foregående kampe, og det blev heller ikke til en sejr lørdag eftermiddag.

Modstanden var for stor, og måltavlen viste 7-17, da de to gange 15 minutter var overstået. Men vejlenserne scorede flere flotte mål til højlydt begejstring fra hjemmepublikummet, og der var luget gevaldigt ud i de tekniske fejl, så træneren var tilfreds.

Træner var lettet

- Jeg er helt lettet. Selvom vi nu har trænet så længe, ligger håndbolden stadig ikke helt på drengenes rygrad. Jeg var bange for, at de var for nervøse til at vise, at de kunne spille håndbold foran så stort et publikum. Men det gik rigtig godt, og det her har ikke handlet om at vinde på banen. Det har været fedt at se, hvordan drengenes selvfærd er vokset undervejs. De har fundet ud af, at der er et rum, hvor der ikke bliver grint, fordi de ikke er gode til sport, sagde Jesper Jensen efter kampen.

Og den unge Vejle-målmand var også tilfreds med kampen.

- Det var fedt, det synes jeg bare. Jeg var ikke nervøs, for jeg har prøvet at stå foran så mange før. Men da spillede jeg ikke håndbold, men guitar, afslørede Karl.

SENESTE NYT