Jonas Dal: Forstemmende stor forskel på præstationerne

Jonas Dal, træner for FC Fredericia, ærgrede sig efter nederlaget til Nykøbing FC. Foto: Yilmaz Polat

Jonas Dal: Forstemmende stor forskel på præstationerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Fredericia-træner Jonas Dal ville ikke forklare de defensive fejl med fraværet af nøglespilleren Manjrekar James, som spillede landskamp med Canada og ikke var med, da FC Fredericia tabte til Nykøbing FC.

Fredericia: Forskellen var til at få øje på. Forskellen mellem den præstation FC Fredericia leverede lørdag 1. september mod HB Køge og den, holdet leverede otte dage senere, da Nykøbing FC gæstede Monjasa Park.

Den mod HB Køge gav en fuldt fortjent 3-1-sejr, mens den mod falstringerne resulterede i et nederlag på 2-1.

- Det er forstemmende, at der er så stor forskel i vores præstationer. Vi nåede slet ikke niveauet fra HB Køge-kampen, sagde Jonas Dal, træner for FC Fredericia, efter søndagens nederlag til Nykøbing FC.

I perioder spillede FC Fredericia en ganske glimrende omgang fodbold og skabte et par fine muligheder, men perioderne var ifølge Jonas Dal for kort og for få.

- I andre perioder af kampen virkede det som om, at vi stressede, mente Jonas Dal.

James tilbage mod Fremad Amager

Og så gjorde det bestemt ikke tingene lettere, at værternes defensiv i forbindelse med begge Nykøbing FC-scoringerne så sløj ud.

FC Fredericia spillede uden stopperen Manjrekar James, som er af sted på landsholdsopgaver med Canada, og i stedet spillede Mathias Johannsen som makker til Mads Eriksen.

- Jeg tror, at alle hold i 1. division ville mærke det, hvis de manglede en spiller af James' kvalitet, men jeg mener ikke, at det er den entydige forklaring på, at vi så sårbare ud defensivt, sagde Jonas Dal.

Manjrekar James når ikke retur til Danmark tidsnok til at spille onsdagens pokalkamp i Viborg, men han er tilbage og med, når FC Fredericia søndag 16. september ude møder Fremad Amager.

Jonas Dal: Forstemmende stor forskel på præstationerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce