Perfekt optakt til mødet med VB

Thomas Kortegaard har her godt styr på Andreas Skov og oven i lagde venstrebacken op til AC Horsens' sejrsmål. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Perfekt optakt til mødet med VB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mathias Nielsen ser frem til lokalopgøret med det fundament og den selvtillid, som AC Horsens tager med hjem via 1-0 sejren over FC Nordsjælland.

Farum: Kampen på fredag bliver speciel, og vi ved, at den betyder meget for byen og vores fans. Vi går en fed uge i møde, og det var en perfekt optakt og forberedelse til kampen mod Vejle Boldklub, at vi fik tre point i Farum.

AC Horsens' anfører Mathias Nielsen var i godt humør oven på 1-0 sejren i Farum, hvor han selv tidligere har spillet i karrieren.

- Vi har manglet et fundament, og vi har nok haft lidt for meget fokus på det fremadrettede spil. Nu har vi en base at stå på, og det skinner tydeligt igennem i vores spil, siger Mathias Nielsen.

Han hæftede sig bl.a. ved, at AC Horsens var bedre til at spille sig ud af det pres, som FC Nordsjælland lagde på AC's forsvarskæde.

- Mod AaB satte vi hinanden under pres i nogle situationer. Der er der ikke grund til. Vi begynder også at kende hinanden noget bedre. Vi tror mere på tingene, og så finder vi nemmere de rigtige løsninger, siger Mathias Nielsen.

Arbejdsfordelingen mellem ham og Søren Reese og de to centrale midtbanespillere Sivert Heltne Nilsen og Bjarke Jacobsen var også bedre.

- Vi har brugt tid på at finde den rette måde at gøre tingene på. Bjarke og Sivert har lidt de samme spillemønstre, så de har også skullet finde sammen, så de ikke løber i vejen for hinanden, men gør hinanden og os andre gode, siger AC-anføreren.

Thomas Kortegaard nød også opgaven som venstre back i den taktiske affære mod FC Nordsjælland.

- Vi har før forsøgt os med en anden taktik i Farum, og dengang fik vi ørerne i maskinen, siger Thomas Kortegaard med henvisning til, at AC i grundspillet i sidste sæson tabte med 6-0 i Farum.

- Fornemmelsen inde på banen var hurtig god, og vi kunne godt fornemme, at vores modstandere blev frustrerede. Når man mærker det, er det også lettere at acceptere, at de andre har bolden. Vi stod med følelsen af, at de gerne måtte hygge sig med bolden og spille den rundt ude på banen, for de var ikke farlige, siger Thomas Kortegaard.

Jeg går ud fra, at Mikkel Qvist giver kage på vej hjem fra træning i morgen efter den aflevering, så hvis nogen ser en høj mand, der er inde at købe en træstamme på rastepladsen ved Ejer Baunehøj, så ved I hvem det er.
Thomas Kortegaard om sin målgivende aflevering.

Perfekt optakt til mødet med VB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce