Simon Kjær: Vi er ikke grådige

Simon Kjær var sammen med Christian Eriksen den største personlighed på det danske landshold mod Wales, og de har også spillet en stor rolle uden for banen under forhandlingerne. (Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2018)

Simon Kjær: Vi er ikke grådige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Det er kollektivet, det handler om, siger Simon Kjær, der har talt i telefon i utallige timer de seneste tre uger.

Aarhus: - Jeg bliver ked af det, når folk beskylder os for at være grådige. Vi er alt andet end grådige, fastslår den danske landsholdsanfører Simon Kjær.

Han har været en central person i forhandlingerne med DBU om fremtidens betingelser omkring landsholdet.

- Det handler ikke om mig. Det handler ikke om Christian Eriksen. Det handler om kollektivet. Vi er enige om, hvad vi kæmper for. Jeg håber, det snart er slut, så jeg kan slippe for at tale i telefon hele tiden. Min søn siger "Far, hvorfor snakker du i telefon hele tiden?". For det har jeg gjort i de seneste tre uger.

- Det er hårdt, men fordi noget har været sådan i 25 år, behøver det ikke være sådan i al evighed. Jeg indrømmer, at både vi og DBU har været dårlige til at forklare uenigheden til offentligheden, og jeg håber, vi finder en løsning, som kan gælde i mange år, så vi i fred og ro kan koncentrere os om at spille fodbold. Vi fokuserer på de ting, vi har indflydelse på, siger Simon Kjær.

Jeg var godt klar over, at striden med DBU kunne påvirke mit eftermæle som fodboldspiller. Heldigvis fandt vi en løsning, så vi kom til at spille kampen mod Wales. Jeg var positiv under forhandlingerne, men det er ikke alt, vi har indflydelse på og kan påvirke.
Simon Kjær

Hjem til Sevilla

- Jeg var godt klar over, at striden med DBU kunne påvirke mit eftermæle som fodboldspiller. Heldigvis fandt vi en løsning, så vi kom til at spille kampen mod Wales. Jeg var positiv under forhandlingerne, men det er ikke alt, vi har indflydelse på og kan påvirke, siger han.

- Jeg flyver hjem til Sevilla mandag og skal tilbage til træning i klubben. Vi skal spille kamp i weekenden, men vi har haft så travlt med forhandlingerne, at jeg ikke aner, hvem vi skal møde, erkender Simon Kjær.

- Forhandlingerne fortsætter mandag, og jeg er klar ved telefonen, men jeg indrømmer, at det vil jeg gerne være fri for, og det sker først, når vi får noget på plads, siger han.

Simon Kjær måtte se på, at andre optrådte i landsholdstrøjen mod Slovakiet og reddede DBU fra repressalier.

- Jeg vil ikke takke dem for, at de stillede op. Jeg vil hellere takke alle de 990 spillere, der sagde nej til tilbuddet om at spille på landsholdet. Jeg har selv en nær ven i en 2. divisionsklub (Nikolaj Nielsen, Odder, der også er fra Lund), som kunne have fået landsholdsdebut. Det får han nok aldrig nu, siger Simon Kjær.

- Jeg betragter stadig landsholdet som ubesejret i 20 kampe efter vores sejr over Wales og de uafgjorte kampe ved VM i Rusland. For mig tæller kampen mod Slovakiet ikke i regnskabet,.

- Det var dejligt at mærke folks opbakning her i Aarhus under kampen mod Wales. Vi holdt fokus på kampen, og da kampen først var kommet i gang, mærkede vi opbakningen og kunne koncentrere os om at spille, siger Simon Kjær.

Groggy

Den danske landsholdsanfører var groggy, da han reddede et frispark fra Gareth Bale med hovedet.

- Jeg var helt væk, men heldigvis fik jeg lidt længere tid end en bokser, der højst har 10 sekunder, til at komme til hægterne igen. Jeg har det fint nu, så jeg mener ikke, jeg har fået hjernerystelse. Jeg spillede jo videre.

- Jeg har det også godt efter duellen med Wales' venstre back, der kom stormende. Jeg nåede bolden først. Han ramte mig, men det bare et skrub. Det var ikke noget særligt, sagde Simon Kjær med en mine, der sagde, at det er hverdagskost i international fodbold.

Stilen fra VM

Simon Kjær var meget positiv over kampen mod Wales.

- Vi fortsatte stilen fra VM i Rusland. Vi har et fast koncept, som vi følger, uanset om jeg spiller sammen med Mathias Zanka, Andreas Christensen eller Andreas Bjelland i midterforsvaret, siger han.

Simon Kjær er yderst tilfreds med sæsonstarten i Sevilla.

- Vi tabte lokalopgøret mod Betis Sevilla, og det var en slem bet i prestigeopgøret mod bysbørnene, men ellers er det gået fint. Vi har en realistisk målsætning, der siger top-fire og en Champions League-billet i ligaen, og vi går efter at vinde Europa League.

- Jeg befinder mig godt i spansk fodbold. Nu er det ikke længere Robert Lewandowski og Zlatan Ibrahimovic, jeg skal tumle med, men der kommer bare nogle andre verdensklassespillere, og det er spændende at blive udfordret hele tiden.

- Sevilla har klasse til at byde alle op til dans, både Real Madrid og Barcelona. Vi spiller med tre mand i forsvaret, og det har fungeret fint. Jeg har fået større erfaring og er blevet en mere moden spiller, men den dag, jeg ikke har lyst til at lære noget nyt, holder jeg op med at spille fodbold. Jeg lærer noget hele tiden.

- I Sevilla er jeg ikke anfører, men det betyder ikke så meget. Jeg tager et stort ansvar, og jeg føler stadig, at der bliver lyttet, når jeg siger noget, siger Simon Kjær.

Simon Kjær: Vi er ikke grådige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce