Det ligger i hænderne

Da hun blev holdt over dåben, fik hun navnet Vivi. Men det er som håndlæseren Tahoma, hun er kendt. Navnet (en by i Californien) fandt hun i et spørgsmål i spillet Trivial Pursuit.
Foto: AO

Det ligger i hænderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det handler om fakta. Det er lige som at læse et landkort eller løse en rebus. Det er virkelig et håndværk. Hun er født på vestkysten i nærheden af Esbjerg. Hendes far var fiskeeksportør og moren værtshusholder. Så der var næppe mange dengang i 1962, der spåede, at Vivi Fischer-Jensen skulle ende med at leve af at være håndlæser. Nu hedder hun så heller ikke Vivi længere. Tahoma er navnet, som mange kender hende under, bl.a. fra Helsehuset i Jelling. Flere gange om året er hun på besøg og har op til 10 sessions i løbet af en arbejdsdag. Siden 1996 har hun levet af at læse i hænder, holde foredrag og undervise.

I de mødrende spor

Forud gik en karriere i restaurationsbranchen. Som forældrene. Hendes mor er også en kendt håndlæser, under navnet Agma. Hun gav sin datter den to-årige uddannelse som kiromantiker, som faget kaldes. Hun vedkender sig gerne betegnelsen spåkone. Det med landkortet passer i hvert fald ét sted. Efter det ca. tre kvarter lange besøg hos Tahoma ligner ens hænder et landkort. Hun tegner streger i hænderne, mens hun fortæller.

Billeder i hænderne

- Det, jeg fortæller, ligger i hænderne og deres linjer. Hvorfor har jeg ikke nogen jordisk forklaring på. Men dét, hjernen arbejder med, bliver til billeder i hænderne, siger hun. Det er vigtigt for hende ikke at slippe den fysiske kontakt med hænderne, mens hun dybt koncentreret afkoder dem. I princippet kan hun håndlæse ud fra en fotokopi af hænderne, men godt bliver det ikke. "Fladt og dødt", som hun kalder det.

Forbudt læsning

Hun læser kun hænder på personer, hun ikke kender. Og især ikke på sig selv. - Jeg ville ønsketænke for meget, siger hun. Det eneste, hun ved om en person, er fornavn og alder. Alligevel skal 70-80 procent af det, hun siger, passe. I princippet ved den håndlæste også tingene selv, men måske på en ubevist måde. - Jeg sorterer ikke i det, jeg får frem. Så ville jeg begynde at dømme, og det er jeg slet ikke intelligent nok til. Jeg lader hænderne gøre arbejdet. Jeg påstår ikke, at tingene vil gå nøjagtig på den og den måde. Det, jeg siger, skal bruges lige som en bog med en rejsebeskrivelse til Milano. Bogen giver en række muligheder, og så bestemmer den enkelte selv, hvad man vil se. Man skal stadig bruge sin egen fornuft til at sortere. Vi har i et vist omfang indflydelse på vort liv, understreger hun.

Kontante spørgsmål

Håndlæsningen kan bruges yderst kontant. Hun har selv brugt det for at finde ud af, om det var i orden at købe et bestemt hus. En ph.d.-studerende ville vide, hvordan legatansøgningerne skulle skrues sammen for at virke. - Da jeg skulle udgive en bog, var det også en hjælp, at jeg havde fået at vide, at vi skulle igennem forløbet tre gange. Det gav trøst, da afslagene fra forlagene kom. Og tredje gang var faktisk lykkens gang, fortæller hun.

Det ligger i hænderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce