Arlette blev til fange nr. 74853: Da nogle stoppede med at tro, begyndte hun at fortælle

94-årige Arlette Andersen svarede på spørgsmål fra eleverne, da hun gæstede Sønderborg Statsskoles fællestime fredag formiddag. Foto: Timo Battefeld

Arlette blev til fange nr. 74853: Da nogle stoppede med at tro, begyndte hun at fortælle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I november 1943 foretog nazisterne en razzia på et fransk universitet. Den dengang 18-årige Arlette Levý blev arresteret og sendt til Auschwitz, da hendes familie var jødisk. I dag er hun 94 år, og holdte fredag formiddag et foredrag for afgangsklassen på Sønderborg Statsskole.

Sønderborg: Da fange nr. 74853 var 18 år gammel, sad hun i Auschwitz. Nu sidder hun stille og betragter forsamlingen. 400 elever fra afgangsklasserne på Sønderborg Statsskole har netop hørt en førstehåndsberetning fra kz-lejrene. En elev får en mikrofon i hånden, og spørger den tidligere fange:

- Hvorfor ventede du med at fortælle din historie?

Arlette Andersen tager sig lidt betænkningstid.

Siden 1990 har hun holdt foredrag om sit ophold i Auschwitz. Levetiden for fangerne var tre måneder i gennemsnit. Arlette Andersen overlevede et helt år, inden hun blev flyttet til anden lejr, og senere befriet. Hun er én af de sidste nulevende fanger fra kz-lejrene.

- Fordi nogle folk begyndte at sige, at de ikke troede på det, fortæller Arlette Andersen.

I dag er hun 94 år gammel.

Spørgelysten var stor blandt eleverne. Foto: Timo Battefeld
Spørgelysten var stor blandt eleverne. Foto: Timo Battefeld

Fra student til fange

Arlette Levý blev november 1943 arresteret på sit universitet. Hun var franskmand, læste engelsk og så var hun fra en jødisk familie. Sammen med andre arresterede studerende fra byen Clermont-Ferrand ankom hun til Auschwitz II-Birkenau.

Som noget af det første, fik hun tatoveret sit fangenummer på armen. En damefrisørinde kronragede hende, og Arlette Levýs tøj blev byttet ud med en fangedragt.

Hvor hun før var 18-årige Arlette Levý blev hun i stedet til fange nr. 74853.

I lejren skulle hun og de andre fanger arbejde til de blev frie, men friheden lod vente på sig. At Arlette overlevede, skyldes i høj grad, at en græsk-født jøde sørgede for, at hun fik et mindre fysisk krævende arbejde på en fabrik. Først i maj 1945 vendte hun tilbage til sin familie i Paris.

Efter foredraget kunne eleverne hilse Arlette Andersen personligt, hvilket mange valgte at gøre. Foto: Timo Battefeld
Efter foredraget kunne eleverne hilse Arlette Andersen personligt, hvilket mange valgte at gøre. Foto: Timo Battefeld

En detalje i historien

En anden elev spørger i mikrofonen:

- Er du stadig hjemsøgt af dine oplevelser i kz-lejrene?

Den tidligere kz-fange svarer prompte:

- Jeg havde mareridt de første par år. Men jeg har levet et godt liv. Jeg fik mand og børn, og jeg havde ikke spor lyst til at dvæle ved fortiden, fortæller hun.

I 1950 giftede hun sig med danske Ole Andersen, og så blev Arlette Levý til Arlette Andersen. Hun flyttede til Danmark og i 1961 blev hun underviser i fransk på Fredericia Gymnasium.

Hun talte ikke om sin tilværelse som kz-fange, før den franske politiker Jean Marie Le Pen kaldte gaskamrene for en detalje i historien om anden verdenskrig.

- Jeg har aldrig personligt mødt en Holocaust-benægter, men hvis der sidder én her, så kom op, så vi kan tale sammen, siger Arlette Andersen til forsamlingen. Eleverne griner og kigger rundt på hinanden.

De eneste, der går op til Arlette Andersen efter foredraget, er elever, der takker hende for fortællingen.

- At hun har overlevet, når så mange er døde, er meget inspirerende, siger Sasha Thabes om foredraget.

- Det er vigtigt at kende historien, for ikke at gentage den, siger veninden Anne Philipsen, som fik signeret en bog om Arlette Andersens beretning fra Auschwitz.

Arlette Andersens tatovering fra Auschwitz. Man kan stadig se nummeret: 74853. Foto: Timo Battefeld
Arlette Andersens tatovering fra Auschwitz. Man kan stadig se nummeret: 74853. Foto: Timo Battefeld
Journalisten Thomas Kvist Christiansen har skrevet bogen
Journalisten Thomas Kvist Christiansen har skrevet bogen "Vi er her for at dø" om Arlette Andersens liv. Foto: Timo Battefeld
Generationerne mødes i gymnasiets sal. Arlette Andersen var 18 år, da hun var Auschwitz. Foto: Timo Battefeld
Generationerne mødes i gymnasiets sal. Arlette Andersen var 18 år, da hun var Auschwitz. Foto: Timo Battefeld
Eleverne spurgte engageret ind til Arlette Andersens liv. Foto: Timo Battefeld
Eleverne spurgte engageret ind til Arlette Andersens liv. Foto: Timo Battefeld
Anne Philipsen får signeret sin bog om Arlettes liv:
Anne Philipsen får signeret sin bog om Arlettes liv: "Vi er her for at dø". Foto: Timo Battefeld
Bog og dvd om Arlette Andersens liv. De er lavet af journalisten Thomas Kvist Christiansen. Foto: Timo Battefeld
Bog og dvd om Arlette Andersens liv. De er lavet af journalisten Thomas Kvist Christiansen. Foto: Timo Battefeld
Arlette Andersen og Thomas Kvist Christiansen har arbejdet sammen om at fortælle historien fra Auschwitz. Foto: Timo Battefeld
Arlette Andersen og Thomas Kvist Christiansen har arbejdet sammen om at fortælle historien fra Auschwitz. Foto: Timo Battefeld

        Tidligere KZ-fange i Auschwitz, Arlette Andersen, besøger Sønderborg Statsskole. Foto: Timo Battefeld
Tidligere KZ-fange i Auschwitz, Arlette Andersen, besøger Sønderborg Statsskole. Foto: Timo Battefeld

        Sasha Thabes får også en underskrift af Arlette Andersen. Foto: Timo Battefeld
Sasha Thabes får også en underskrift af Arlette Andersen. Foto: Timo Battefeld

Arlette blev til fange nr. 74853: Da nogle stoppede med at tro, begyndte hun at fortælle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce