Butik under opstart: Mødrehjælpen vil gerne have flere frivillige

Mødrehjælpens kommende lokalforening i Fredericia skal drive butik med genbrug til børn. Overskuddet går til sociale og netværksskabende aktiviteter i lokalområdet og Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning. Foto: Andreas Omvik 

Butik under opstart: Mødrehjælpen vil gerne have flere frivillige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mødrehjælpen har mødt stor interesse omkring opstart af lokalforening med butik i Fredericia. Et ekstra informationsmøde torsdag 15. august skal hjælpe med at få flere interesserede med om bord.

Fredericia: - Siden vores informationsmøde i juni har flere personer vist interesse for at høre om muligheden for at være med fra start, når vi starter lokalforening med butik i Fredericia. Derfor holder vi endnu et møde 15. august, hvor man kan høre om Mødrehjælpen og møde sine eventuelle fremtidige frivillige kolleger, fortæller Lone Sørensen i en pressemeddelelse.

Hun er frivilligkonsulent i Mødrehjælpen.

De seneste år har flere og flere mænd tilbudt deres hjælp som frivillige i Mødrehjælpen - både i Mødrehjælpens butikker, familieaktiviteter og som bestyrelsesmedlemmer i lokalforeningerne landet over.

- Jeg oplever, at der opstår en særlig dynamik i en lokalforening, når der er mænd med i frivilligfællesskabet. Vi ser alle på livet og forældreskabet med forskellige øjne. Jeg kan se, at det gavner familieaktiviteterne og samarbejdet i foreningen. På samme måde er det en styrke, at der er en god aldersspredning i bestyrelsen. Der er mange måder at engagere sig på i Mødrehjælpen og opgaver, som jeg tænker, er oplagte for mænd at byde ind på. I bestyrelsen har vi for eksempel brug for personer, der interesserer sig for ledelse og frivilligpleje, fundraising og butiksdrift, koordinering og udvikling af familieaktiviteter samt kommunikation og synlighed, fortæller Lone Sørensen.

Gravide og børnefamilier i Fredericia kan se frem til sociale og netværksskabende aktiviteter, når Mødrehjælpen åbner ny lokalforening i Fredericia. Foto: Andreas Omvik
Gravide og børnefamilier i Fredericia kan se frem til sociale og netværksskabende aktiviteter, når Mødrehjælpen åbner ny lokalforening i Fredericia. Foto: Andreas Omvik

Plads til mænd

Derfor håber Lone Sørensen og Mødrehjælpen, at også fredericianske mænd vil tage hinanden under armen og finde vej til informationsmødet i Fredericia Frivilligcenter 15. august kl. 17-18.30.

Mødrehjælpens lokalforening Fredericia bliver oprettet som et led i et samarbejde mellem Mødrehjælpen og Fredericia Kommune. Et samarbejde, der betyder, at Mødrehjælpen kommer til at tilbyde åben, anonym rådgivning i Fredericia og samarbejde med Fredericia Kommune om de indsatser, som de tilbyder familier, der har det svært.

Butik under opstart: Mødrehjælpen vil gerne have flere frivillige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce