Byråd bliver hjemme fra Folkemødet i år

Fredericia Kommunes delegation ved årets Folkemøde på Bornholm, som starter torsdag, består af fire embedsmænd. Prisen for de fires deltagelse i mødet er på omkring 15.000 kroner. Arkivfoto

Byråd bliver hjemme fra Folkemødet i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia sender fire embedsmænd til årets Folkemøde på Bornholm, som starter i dag

Fredericia: Sidste år brugte Fredericia Kommune cirka 53.000 kroner på at sende både byrådsmedlemmer og embedsmænd til Folkemødet på Bornholm.

I år er repræsentationen fra Fredericia - og dermed udgiften - dog markant mindre, når årets Folkemøde åbner i dag.

- Fra Fredericia kommer der fire deltagere - alle embedsmænd. Der er dog også en politiker med, nemlig Susanne Eilersen (DF), men det er i egenskab som folketingsmedlem og har ikke noget med Fredericia Kommune at gøre. Samlet koster det omkring 15.000 kroner for de fire dage for de fire embedsmænd, fortæller Annemarie Zacho-Broe, direktør for velfærd.

Hun udgør sammen med direktør for vækst, Mogens Bak Hansen, chef for voksenservice, Rolf Dalsgaard Johansen og arbejdsmarkedschef Dennis Mølgaard Hansen den delegation, som skal repræsentere Fredericia Kommune ved det, der kaldes politikkens svar på Roskilde Festival.

Mens de fire opholder sig på klippeøen, er de indlogeret i et sommerhus i Svaneke - små 30 kilometer fra Allinge, hvor Folkemødet afholdes.

- Har værdi

En del kommuner vælger ikke at sende repræsentanter til Folkemødet - ofte begrundet i stram økonomi og begrænset udbytte.

Annemarie Zacho-Broe mener dog, at det har værdi for Fredericia Kommune at deltage i arrangementet.

- Dels er jeg med som paneldeltager i nogle debatter, og dels får vi alle fire lejlighed til at holde nogle møder med samarbejdspartnere fra Kommunernes Landsforening og regionen, som også er til stede ved Folkemødet. Det betyder, at vi dels får sat Fredericia Kommune på landkortet, og dels at vi sparer tid, fordi vi får overstået nogle møder, som vi ellers skulle have holdt og måske brugt rejsetid på. Derudover kan Folkemødet give os noget inspiration til nye måder at gribe tingene an, siger Annemarie Zacho-Broe.

Ifølge det officielle program for Folkemødet vil repræsentanterne fra Fredericia Kommune være til stede ved tre debatter: "Unge skal i bedre mental form", "Udsatte - alternative veje tilbage på sporet" og  "Bestem selv - hele livet".

Se hvordan Folkemødet præsenterer sig selv her.

Byråd bliver hjemme fra Folkemødet i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce