Efter 25 år på Fyn: Virksomhed rykker hovedsæde til Fredericia

SAM International har indtaget anden etage i en bygning på Bødkervej lige ved motorvejsafkørselen ved Snoghøj. Administrerende direktør Torben Fox Maule er glad for, at virksomheden har fået mere plads i det nye hovedkontor. Foto: Peter Leth-Larsen

Efter 25 år på Fyn: Virksomhed rykker hovedsæde til Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SAM International rykker hovedkvarteret fra Odense til Fredericia. Konsulent-virksomheden har 30 ansatte i Danmark og leder efter nye kolleger til kontoret på Bødkervej.

Fredericia: SAM International har flyttet sit hovedsæde til Fredericia.

Konsulent-virksomheden har haft hovedkontor i Odense siden oprettelsen for 25 år siden. Men nu er virksomheden rykket ind i 620 kvadratmeter store lokaler på Bødkervej i Snoghøj.

- I vinter traf vi beslutningen om at samle kræfterne og skabe én afdeling med vores medarbejdere fra Odense og Fredericia, fortæller administrerende direktør Torben Fox Maule.

Konsulent- og rekrutteringsvirksomheden SAM International, som i 25 år har levet af at finde de rigtige kandidater til de rigtige jobs, er rykket til Fredericia. CEO er Torben Fox Maule. Foto: Peter Leth-Larsen

Kan nå langt på en time

SAM International har 30 medarbejdere i Danmark fordelt på kontorer i Hørsholm og Fredericia. Desuden er der datterselskaber i Norge, Sverige, Finland, Polen, Tyskland, Ungarn og Schweiz.

Virksomheden arbejder med headhunting, lederudvikling og outplacement. Virksomheden havde tidligere et lille kontor på tredje sal i samme bygning på Bødkervej med fem medarbejdere. Så kom muligheden for at leje de større lokaler på anden sal hos Fløe Ejendomme.

- Vi overvejede også Odense og Middelfart, men endte med at vælge Fredericia. Det ligger geografisk godt midt i Trekantområdet. Det er helt optimalt i forhold til Region Syddanmark, hvor alle steder kan nås på en time. Det samme gælder Aarhus og Herning. Og så ligger byen jo flot ved de to broer, siger Torben Fox Maule.

SAM International har 80 medarbejdere globalt - og 30 i Danmark. Her ligger hovedkvarteret fremover i Snoghøj, og her ses administrerende direktør Torben Fox Maule og Tanja Vaaben. Det nye hovedsæde ligger tæt ved motorvejen i Erritsø. Foto: Peter Leth-Larsen. Foto: Peter Leth-Larsen

Udvikler ledere

Da SAM International i sin tid blev grundlagt, var der ifølge Torben Fox Maule mest fokus på headhunting, hvor virksomheder fik hjælp til at finde den rette direktør eller leder. I dag er der flere konsulent-ydelser på programmet.

- Vi arbejder også med udviklingsprogrammer for ledere. Ledelse er en disciplin for sig selv, uanset om du er leder i et økologisk landbrug eller en medicinalvirksomhed. Vi kan hjælpe med at udvikle lederskab, og vi er derfor ikke kun fagspecialister, siger Torben Fox Maule.

Outplacement, hvor afskedigede ledere eller medarbejdere hjælpes videre til et nyt job, er også et forretningsområde for SAM International.

Nogle af virksomhedens medarbejdere får nu lidt længere til arbejde. Til gengæld er der et nyt miljø med mere plads og flere kolleger. 15 medarbejdere har nu fast base på Bødkervej, men efter flytningen forventer Torben Fox Maule at ansætte et par nye medarbejdere i hovedsædet.

SAM Internationals nye hovedsæde ligger tæt ved motorvejen i Erritsø. Foto: Peter Leth-Larsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce