En særlig frihedsaften omkring Arlettes historie

På Kvist Films mindeaften vil der blive vist nye filmoptagelser med den franske historiker Francoise Fernandez, historikeren Otto Rüel og den tidligere franske ambassadør François Zimeray, der alle forholder sig til Arlette og betydningen af hendes omfattende arbejde.

En særlig frihedsaften omkring Arlettes historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag den 3. maj vil Hotel Fredericia lægge lokaler til et særligt film- og foredragsarrangement om Auschwitz-overlever Arlette Andersens 25 år lange foredragsrejse rundt i landet. Udover at vise nyt filmmateriale, vil arrangørerne, Thomas og Peter Kvist Christiansen, præsentere særlige indslag, gæster og oplægsholdere.

Fredericia: En betydningsfuld kvinde fra modstandskampen i Frankrig har blandt andet sagt følgende om vigtigheden af at fortælle historien om deportationen af jøderne:

- Hver generation bringer faklen videre, og når kroppen ikke kan mere, fordi der ikke er mere luft, så er det næste generation, som tager faklen.

Citatet er fremført af den franske historiker Francoise Fernandez i et interview, som journalist Thomas Kvist Christiansen lavede i universitetsbyen Clermont Ferrand under arbejdet med dokumentarfilmen "Arlette - en historie vi aldrig må glemme". En del af samtalen mellem de to er blot ét af de indslag, som gæsterne ved et særligt frihedsarrangement torsdag den 3. maj på Hotel Fredericia vil opleve.

I forbindelse med, at der dagen efter, fredag den 4. maj, uddeles en særlig frihedspris i Arlette Andersens navn, ønsker brødrene bag dokumentarfilmen, Thomas og Peter Kvist Christiansen, at markere den store indsats, som Arlette Andersen har gjort med sine 426 foredrag igennem 25 år.

- Vi vil, med udgangspunkt i noget af det filmmateriale, som vi ikke har brugt i selve filmen, vise, hvor stor en betydning det har haft, at Arlette har brugt så mange år af sit liv på at fortælle sin historie om at overleve et af de mørkeste kapitler i verdenshistorien - Holocaust. Vi har siden premieren på vores film oplevet, hvor dybt et indtryk hendes historie har gjort - og stadig gør. Det vil vi gerne markere, nu hvor mere end 9.000 mennesker har set vores film.

Inden længe vil der blive sat navne på de gæster, der vil komme med oplæg under arrangementet.

En særlig frihedsaften omkring Arlettes historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce