Fedt fritidsjob: Får penge for at lave matematik

Ti børn har fået et fritidsjob, hvor de skal løse matematikopgaver i Medborgerhuset i Korskærparken. Arkivfoto

Fedt fritidsjob: Får penge for at lave matematik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ti børn i 6. klasse er med i et pilotprojekt, hvor de får penge for at løse matematikopgaver i fritiden. De møder op i Medborgerhuset og løser opgaverne via en ny app.

Fredericia: Ti unge har fået et usædvanligt fritidsjob i Medborgerhuset i Korskærparken.

Her møder de op og løser matematikopgaver - og får løn for det. Lønnen er 75 kroner pr. modul. Pilotprojektet hedder "Mod på matematik" og Danmarks Almene Boliger (BL) står bag.

- Ti unge har tilmeldt sig projektet, og de kommer primært fra Korskærparken og Sønderparken, og de går i sjette klasse, fortæller Kasper Søstrøm, som er projektchef for Den Boligsociale Helhedsplan i Fredericia.

Det er et led i vores bestræbelser på, at det skal gå børnene bedre i skolen. Det skal være et supplement til vores lektiecaféer. Helt konkret er det et program, som man kan få til en tablet, smartphone eller en computer i for eksempel et fællesrum.
Bent Madsen, administrerende direktør i BL
- Børnene kan de tjene penge på noget, der giver mening for dem selv. Samtidig får de læring, som de kan bruge til noget, siger projektchef Kasper Søstrøm fra Den Boligsociale Helhedsplan.
- Børnene kan de tjene penge på noget, der giver mening for dem selv. Samtidig får de læring, som de kan bruge til noget, siger projektchef Kasper Søstrøm fra Den Boligsociale Helhedsplan.

Lærer ny matematik

Projektet er for børn i fem udsatte boligområder i Danmark, og i alt deltager 60 børn fra 6. klasse i Fredericia, Gellerup, Kokkedal, Horsens og Bornholm.

I Fredericia skal de unge møde op i Medborgerhuset, hvor de sidder i lektiecaféen og løser opgaver i løbet af to timer.

- Det svarer til et fritidsjob. Her møder de op i Medborgerhuset, de skal møde til tiden og være der i et bestemt tidsrum. Her løser de opgaverne, som samtidig giver dem læring, fortæller Kasper Søstrøm.

Projektet foregår uafhængigt af skolen. Så børnene skal ikke lave lektier fra skolen, men i stedet andre opgaver, der svarer til deres niveau i matematik. Målet er at understøtte de unges interesse for matematik.

- De skal lave noget andet matematik, som de ellers ikke ville lave. De, der har meldt sig, synes, det er et fedt koncept. Her kan de tjene penge på noget, der giver mening for dem selv. Samtidig får de læring, som de kan bruge til noget, siger projektchefen.

Opgaverne skal løses via en ny app, der er udviklet. Projektet sættes i gang i uge otte.

Fedt fritidsjob: Får penge for at lave matematik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce