Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Heftig regn lukker golfbanen

Onsdag under regnvejet blev greenen på hul 2 oversvømmet. Foto: Fredericia Golfclub

Heftig regn lukker golfbanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia Golfclubs baner er midlertidigt lukket efter de store regnmængder de seneste dage. Fire arrangementer er aflyst.

Fredericia: Heftige mængder regn har lukket Fredericia Golfclubs baner.

Klubbens chefgreenkeeper Martin Sørensen tjekkede torsdag formiddag banerne, som i første omgang blev lukket mandag middag.

- Den bliver ikke åbnet i dag og heller ikke i morgen. Den er så våd, og der er heller ikke nogen, der kommer til at spille hen over weekenden. Vi skal bruge to-tre dage med høj sol, vind og ingen regn, siger Martin Sørensen til Fredericia Dagblad.

Fire aflysninger

I denne uge har det allerede kostet aflysninger af fire arrangementer på Fredericia Golfclubs baner. Både klubbens egne medlemmer og spillere udefra skulle have deltaget. Fredericia Golfclubs baner ligger på lerjord og derfor ikke kan tage imod de store vandmængder, som har været de seneste dage.

- Vi har fået 46 millimeter fra mandag klokken 12. De sidst 34 millimeter kom fra onsdag til torsdag morgen, siger Martin Sørensen.

Greenkeeperteamet i klubben har arbejdet med at pumpe vand væk fra de steder, hvor vandet normalt samler sig. Men der er brug for hjælp i form af godt tørt vejr, hvis banen skal være klar til golf igen på det 56 hektar store område.

På Fredericia Golfklubs hjemmeside skriver han desuden:

- Det er klart, det ikke er fedt at skulle aflyse arrangementer og turneringer, men forholdene er pt ikke til at spille golf desværre. Vi skuffer medlemmer og mister indtægter, ikke bare til os men også til restauranten, men alternativet er endnu værre. Trafik og spil på banen, som den er nu, er ikke nogen fornøjelse og den bliver kun kørt endnu mere op. Det vil betyde slut på sæsonen og skader som vil være synlige ind i vinteren og måske frem til næste forår, skriver han.