Jan har brug for hjælp for at komme til VM: Samler ind til en ny kørestol

Jan Winther fra Trelde har i flere år brugt dette stålbord, som en ven har konstrueret for ham, så det kan skrues fast til hans kørestol. Men til VM har Jan brug for bedre grej. Derfor samler han ind på sponsor.me. Foto: Peter Friis Autzen

Jan har brug for hjælp for at komme til VM: Samler ind til en ny kørestol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er brug for dyrt, nyt udstyr, hvis lokale Jan Winther skal klare sig godt ved VM. Derfor er han i gang med at rejse penge via en indsamling på nettet.

Trelde: - Min gamle stol var god nok til, at jeg kunne kvalificere mig til VM. Nu har jeg brug for en stol, der er god nok til, at jeg kan vinde VM.

Jan Winther fra Trelde møfler og bakser for at montere et bord på sin kørestol. Bordet er af stål, og Jan bruger det til at støtte sin albue på, når han skyder.

En god ven har konstrueret bordet for Jan, og bordet har tjent ham godt. Så godt, at han for nylig kvalificerede til VM, der skydes i Australien næste år. Men bordet er upraktisk og ikke stabilt nok, når Jan skal skyde og helst ramme plet hver gang.

- Jeg har brug for et nyt bord og derfor også en ny kørestol, siger Jan.

Men grejet er dyrt. Det er deltagelse ved VM også. Derfor har Jan startet en indsamling på netsiden sponsor.me. Her kan alle give et bidrag, så Jans VM-deltagelse sikres.

Det er muligt at blive verdensmester. Men ikke uden det rigtige udstyr.
Jan Winther, danmarksmester
Sådan ser det ud, når Jan Winther gør klar til at skyde under en konkurrence. Privatfoto
Sådan ser det ud, når Jan Winther gør klar til at skyde under en konkurrence. Privatfoto

Brug for mange penge

I samarbejde med den århusianske forening Globen Sport har Jan Winther søgt Fredericia Kommune om hjælp til at anskaffe sig det udstyr, han har brug for som følge af sit liv som døv kørestolsbruger og eliteidrætsudøver.

I mellemtiden har han gang i internet-indsamlingen, som slutter midt i august. Og de to ting kommer ikke til at stå i vejen for hinanden, forsikrer Globen Sports formand, Michael Skou Vestergaard.

- På indsamlingssiden kan man se en prioriteret liste over de mange udgifter, Jan har i forbindelse med sin VM-deltagelse. Og hvis én af udgifterne dækkes af kommunen - hvilket vi ikke kan vide endnu - går de indsamlede beløb til listens andre punkter, siger Michael Skou Vestergaard.

Målet er at indsamle 100.000 kroner.

Det virker som rigtig mange penge?

- Ja, men kørestolen alene koster over 53.000 kroner. Dertil kommer andet udstyr og udgifter til træning, rejse og ophold, siger Jan, der også drømmer om at skifte sit luftgevær ud med en bedre model.

- Jeg tager jo til VM for at vinde. Og så skal jeg ikke gå ned på udstyr, siger han.

I forvejen har Jan adskillige medaljer på væggen. Blandt andet to DM guld-medaljer.

Michael Skou Vestergaard fra den århusianske forening, Globen Sport, støtter og hjælper Jan Winther i forsøget på at rejse de mange penge, der er mødvendige for at deltage i VM. Foto: Peter Friis Autzen
Michael Skou Vestergaard fra den århusianske forening, Globen Sport, støtter og hjælper Jan Winther i forsøget på at rejse de mange penge, der er mødvendige for at deltage i VM. Foto: Peter Friis Autzen

Født med rygmarvsbrok

Jan Winther er lam i benene, fordi han blev født med rygmarvsbrok.

Som tre-årig var han involveret i en trafikulykke, hvor han slog hovedet og skulle opereres.

- Operationen ødelagde min hørelse, siger Jan, der benytter en tegnsprogstolk under interviewet med ElboBladet.

Skydesporten blev en del af Jans liv som erstatning, fordi han ikke kunne tage med sin far på jagt. Skydning blev det næstbedste - og siden er han blevet den bedste i landet. Han er på landsholdet og vandt for nylig DM for anden år i træk.

- For et par uger siden fik jeg besked om, at jeg er udtaget til VM. Det var en dejlig fornemmelse. Jeg er god nok til VM. Nu mangler jeg bare at have penge nok, siger Jan.

Han tager imod både store og små bidrag via indsamlingen, som vi linker til på netavisen.

Jan har brug for hjælp for at komme til VM: Samler ind til en ny kørestol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce