Kvinde blev reddet ud: Mand afhørt efter brand i sit eget hus

Onsdag var der ild i taget i toplansvilla i Pjedsted. En beboer er sigtet for uforsigtig omgang med håndværktøj og uforsvarlig afdækning. Det forårsagede branden. Der blev skåret i træ med en vinkelsliber. Ingen kom dog heldigvis noget til. Arkivfoto: Michael Bager

Kvinde blev reddet ud: Mand afhørt efter brand i sit eget hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skar i træ i tag med vinkelsliber og ikke med en sav. Det må man ikke efter beredskabsloven. Ild ødelagde del af konstruktion og gav skader indenfor.

Opdateret torsdag kl. 09.09 - Tidligere oplyste Sydøstjyllands Politi, at den mandlige beboer var sigtet, men siden er det rettet til, at manden er afhørt - men ikke sigtet.

Pjedsted: En mandlig beboer i en villa i Elboparken er blevet afhørt af Sydøstjyllands Politi i en sag om brand i mandens bolig.

Tidligere har vagtchef, Jørn Bystrup, Sydøstjyllands Politi oplyst til Fredericia Dagblad, at manden er sigtet for uforsigtig omgang med håndværktøj og for mangelfuld afdækning, men torsdag morgen oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard, at manden er afhørt med sigtedes rettigheder men endnu ikke sigtet.

- Det kan ende med en sigtelse, hvis omstændighederne er til det, forklarer Finn Ellesgaard.

Branden bredte sig onsdag fra klokken cirka 11.50 fra stern til tagskæg til tagkonstruktion, da manden et øjeblik var væk fra adressen for at genoplade en batteridreven vinkelsliber.

- Sådan en er jo ikke beregnet til at save i træ med. Man skulle jo nok have anvendt en bajonetsav, forklarer vagtchef Jørn Bystrup onsdag eftermiddag.

Kone reddet ud

Et vidne og en anmelder reddede ifølge politiet mandens kone ud. Ingen kom dog heldigvis noget til, kunne en tilkaldt læge konstatere.

Politi og fem tunge køretøjer samt 14 mand fra Trekantområdets Brandvæsen ilede også til Elboparken, hvor det ifølge indsatsleder, Ulrik Strehle, tog et par timer at få bugt med branden.

Den holdt sig til tagkonstruktionen, men nogle vinduer flækkede på grund af varmen, og slukningsarbejdet og efterslukningen beskadigede naturligt nok en del af husets indre. Nogle tæpper fik brandfolkene dog reddet ud. Skadeservice dækker af, så resten af villaen er beboelig, fortæller Ulrik Strehle.

Den uheldige beboer har oplyst til Sydøstjyllands Politi, at han ikke selv bemærkede gnister ved sit arbejde, som også omfattede overskæring af noget metal i sternen, men noget må alligevel have ulmet.

Kvinde blev reddet ud: Mand afhørt efter brand i sit eget hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce