Nordeuropas største ørn i kikkerten ved Rands Fjord

På Ørnens Dag den 24. februar håber ornitologer fra DOF at fange den store fugl i kikkerten ved Rands Fjord, hvor alle interesserede kan besøge fugletårnet og få mere at vide om Nordeuropas største rovfugl. Havørnen har ynglet i Danmark siden istiden, men var i årene 1900 til 1994 væk efter voldsom forfølgelse i starten af århundredet. Foto: DOF

Nordeuropas største ørn i kikkerten ved Rands Fjord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia: Søndag den 24. februar kl. 10-14 markerer Dansk Ornitologisk Forening (DOF) Ørnens Dag. Det gør man over hele landet, og ved Rands Fjord står ornitologer fra DOF Sydøstjylland klar med kikkerter og teleskoper samt en stor viden om ørne generelt og de lokale havørne i særdeleshed. Havørnen har i mere end 100 år været udryddet i den danske natur, hvor den i starten af 1900-tallet blev betragtet som et skadedyr og derfor blev bortskudt. Siden starten af 1990 har havørnen igen fundet en plads i vores natur, og i dag regner DOF med, at vi har omkring 80 ynglepar spredt rundt omkring i hele landet.

Havørnen er Nordeuropas største ørn og rovfugl. Med et vingefang op mod 250 centimeter er det en markant fugl, der med sin firkantede vingeprofil har fået tilnavnet "den flyvende dør".

På Ørnens Dag er der ornitologer ved fugletårnet ved Rands Fjord. Der er p-plads ved Fagerlien og på Fårbækvej, og derfra er der ca. 800 meter til tårnet. Og herfra skulle der være gode muligheder for at få et glimt af havørnen. Især fordi Danmark hver vinter besøges af et stort antal havørne fra bl.a. Norge og Sverige. Således blev der ved den seneste optælling talt over 300 havørne i landet.

Nordeuropas største ørn i kikkerten ved Rands Fjord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce