Politikere efter stormen Alfrida: Kom bare an Benny og Christina

Omkring Gl. Havn er niveauet hævet med 2-2,5 meter for at imødekomme fremtidige vandstigninger. Det har betydet, at der ikke har været oversvømmelser ved Gl. Havn de seneste år. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Politikere efter stormen Alfrida: Kom bare an Benny og Christina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia er genudpeget til risikoområde i Danmark, selv om der er hævet terræn, lukket risikovirksomheder og lavet klimatilpasning. Politikerne er trygge ved, at byen er klar til at modstå højvande og storme på centrale områder.

Fredericia: Sommerhusejerne på Bøgeskov Strand holdt spændt øje med højvandsvarslerne 2. januar, og sommerhusejerne ved Børup Strand tog for sig af sandsække-lageret på Skærbæk Havn. Beredskabet var på stikkerne hos både TrekantBrand, Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand og Energi, men da stormen Alfrida havde lagt sig, var der ingen skader sket.

- Vi har de seneste fem år arbejdet med at lave løsninger, så vi er parate til at modstå klimaudfordringerne, og jeg tror, at vi er en af de kystkommuner, der er længst fremme. Det har Kystdirektoratet ikke opdaget, så vi er stadig i rødt og udpeget som risikoområde, men det gør ikke noget, så længe vi ved, at billedet er et andet, siger Christian Bro (S), formand for miljø- og teknikudvalget.

Da Alfrida var løjet af, gik det seks dage senere løs igen med højvande, der pressede ind mod kommunens havne og kyster, og beredskabet røg op i det røde felt igen, men alle kunne ånde lettet op.

- Fordi vi er risikoområde, så skal vi have planer både for klimatilpasning og en risikovurdering af, hvad der kan ske, og hvordan vi skal reagere, siger civilingeniør Susan Rosendal Bennetzen, fra Natur & Miljø i Fredericia Kommune.

Stormflod er ikke bare stormflod
Stormrådet afgjorde, at der 2. januar var tale om stormflod i en del af landet, fordi højvandet udløste en 20 års hændelse eller mere.

Højvandet bliver gradueret efter en 20, 50 eller 100 års hændelse.

I Fredericia er udgangspunktet for højvandet en målestation i Gl. Havn.

20, 50 og 100 års hændelser, svarer til at vandstanden er henholdsvis 136 cm, 148 cm og 153 cm over dagligt vande.

I Kolding udløses de tre hændelser ved vandstande på 157 cm, 166 cm og 172 cm over dagligt vande.

Danmarks højeste vandstand ved 20, 50 og 100 års hændelser skal findes ved Højer Sluse med vandstande på 421, 450 cm og 471 cm over dagligt vande.
På Bøgeskov Strand var det tæt på at give vandskader under efterårsstormen i 2017, men beboerne fik forhindret skader med sandsække fra beredskabet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
På Bøgeskov Strand var det tæt på at give vandskader under efterårsstormen i 2017, men beboerne fik forhindret skader med sandsække fra beredskabet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Udpeget trods sikring

Når man kigger på Fredericia gennem Kystdirektoratets øjne, så er der ikke ændret stort på det kort, hvor oversvømmelserne vil ramme, hvis Fredericia rammes af en 20, 50 eller 100-års hændelse.

- Kystdirektoratet har valgt stadig at have fokus på hele området omkring Gl. Havn, selv om der er lavet klimasikring ved Kanalbyen. De peger på, at den ikke er helt afsluttet ud mod industrihavnen, og før det er sket, tager de ikke området ud, siger Susan Bennetzen.

Fredericia er udpeget på grund af antallet af risikovirksomheder på havnen, at kommunens store centralrenseanlæg ligger lavt med risiko for, at oversvømmelser kan lamme anlægget. Desuden er Skærbæk lagt ind i risikoområdet på grund af Skærbækværket.

- Vi har sagt farvel til en risikovirksomhed på havnen, og Skærbækværkets havneanlæg ligger så højt, at det heller ikke vil blive påvirket af en 100 års hændelse, men det har Kystdirektoratet ikke taget hensyn til, men vi har ikke noget imod at være på kortet, fordi det presser os til hele tiden at være opdateret, siger Susan Rosendal Bennetzen.

Lillebælt steg over kajkanten i 2006 og oversvømmede J.B. Nielsens Plads. Dagen efter kunne beredskabet rydde op og fjerne sandsække. Arkivfoto: Peter Honoré
Lillebælt steg over kajkanten i 2006 og oversvømmede J.B. Nielsens Plads. Dagen efter kunne beredskabet rydde op og fjerne sandsække. Arkivfoto: Peter Honoré

Kan sove roligt

Christian Bro og de øvrige politikere i miljø- og teknikudvalget fik i denne uge en status på kommunens klimatiltag, og konklusionen var, at alle kan sove roligt om natten.

- Da jeg tiltrådte som formand for fem år siden, så var det første, vi blev mødt af en rapport om de økonomiske konsekvenser, hvis der skete oversvømmelser i de udpegede områder. Det var en kæmpe regning. Men der var allerede planer for at hæve hele området på FredericiaC med 2-2,5 meter og andre klimatiltag, som vi har arbejdet med siden, så vi har sikret værdierne, siger Christian Bro.

Blandt de sårbare steder er centralrenseanlægget på Røde Banke, som ligger lavt og med Erritsø Bæk strømmende tæt på.

- Anlægget er udsat både i forhold til monsterregn og højvande, og derfor har vi arbejdet sammen med Fredericia Spildevand og Energi om en række klimatilpasningsprojekter, som i første omgang har til formål at forsinke og fordele kraftige regnskyl, så både kloakken og vandløb kan følge med, siger Susan Rosendal Bennetzen.

Bolværket forsvandt i Skærbæk Havn i 2017, mens det gik knap så galt i januar i år. Beredskabet var på plads og sandsække klar, men vandet holdt sig under kajkant. Arkivfoto
Bolværket forsvandt i Skærbæk Havn i 2017, mens det gik knap så galt i januar i år. Beredskabet var på plads og sandsække klar, men vandet holdt sig under kajkant. Arkivfoto

Finansiering udfordrer

Klimaprojekterne har siden 2016 været finansieret med 75 procent fra spildevandsselskabet og resten kommunalt, mens der tidligere var tale om en 100 procents finansiering fra vandselskabernes og dermed forbrugernes side. KL har ønsket, at den ordning kan indføres, men beslutningen er udskudt.

Ved Bøgeskov Strand overvejer sommerhusejerne i disse uger om man i fællesskab vil investere i et nyt fælles dige for at sikre sommerhusene på strandengen, men det er uden kommunal investering.

- Vi har et dige, vi skal se på langs Spang Å, og så har vi måske en udfordring ved Flansbæk i Trelde, siger Susan Rosendal Bennetzen, som sammen med kollegerne i Natur & Miljø i gang med at revurdere den risikostyringsplan, som blev udarbejdet i 2015.

Planer revideres

Det overordnede mål med planlægningen er at nedbringe sandsynligheden for oversvømmelse og mindske følgerne af de oversvømmelser, der måske alligevel kommer.

Fokus de kommende måneder bliver at færdiggøre de klimaprojekter, som er sat i gang, udarbejde en ny spildevandsplan og beslutte, hvilket serviceniveau den skal have. Altså hvor man kan acceptere oversvømmelser ved ekstreme regnskyl.

- Vi skal have gennemgået vores beredskabsplan og de reaktionskort, som vi har udarbejdet for alle de typer af hændelser, vi kan forestille os, siger Susan Rosendal Bennetzen.

Inden udgangen af 2020 skal hun og kollegerne være klar med en revurdering af den risikostyringsplan, som blev udarbejdet i 2015, og som skal godkendes politisk.

Politikere efter stormen Alfrida: Kom bare an Benny og Christina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce