Skader fik ikke Anders til at opgive fodbolden: I dag elsker han at være dommer

At være fodbolddommer er ikke nogen ensom tjans. Der er masser af fællesskab i dommerferien og med dommerkolleger, siger Andres Randrup Christensen. Foto: Marianne Husted

Skader fik ikke Anders til at opgive fodbolden: I dag elsker han at være dommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skader satte en stopper for Anders Randrup Christensens store fritidsinteresse. Nemlig at være fodboldmålmand. I stedet har han uddannet sig til dommer. Det giver mange gode oplevelser og udvikler ham som leder.

Erritsø: Det er en af de regnvåde aftener, hvor de fleste helst befinder sig indenfor. Men Anders Randrup Christensen smiler, da han iført sort dommertøj går den lange vej fra dommeromklædningen i Erritsø-hallen, over jernbanen og videre til den oplyste kunststofbane, hvor han skal dømme U14 pigekamp mellem Erritsø og Ejby.

At være fodbolddommer er lige sagen for den 23-årige mand, der en halv time tidligere trillede ind på p-pladsen og steg ud med sportstasken i hånden. Han kom direkte fra sit job hos Fredericia Shipping.

Han finder i snit dommerfløjten frem tre gange om ugen.

- Man bestemmer fuldstændig selv, hvor tit man vil af sted, siger han, der har sin kærestes fulde opbakning til fritidsinteressen.

Han har også kastet sig ud i en anden opgave. Nemlig at få flere til at melde sig som fodbolddommere. I dag er 30 procent af dommerne over 60 år, og at de dømmer 40 procent af kampene.

- Vi får et problem, når denne generation stopper, hvis vi ikke får tiltrukket nogle flere dommere, understreger han, der sidder i bestyrelsen for Sydøstjysk Dommerklub.

Dommeruddannelse
DBU's dommerkort giver adgang til at dømme ungdoms- og seniorkampe. DBU står bag en række kurser, som udvikler fodbolddommere.

Det begynder med et DBU Dommergrundkursus og siden kurser med navnet "dommere som ledere", hvor man opnår mulighed for at dømme i højere rækker.

Talenter får mulighed for at uddanne sig videre, så de kan komme i betragtning til at dømme divisions- og ligakampe.

Som ny dommer får man støtte i de første kampe. Der er en vejlederordning, og der er også mulighed for at komme i betragtning til en mentorordning.

Der er dommergrundkursus i Kolding i weekenderne 2.-3. marts og 9.-10. marts. Yderligere info på dbu.dk
Anders Randrup Christensen dømmer alt fra U14-kampe til opgør i Jyllandserien. Han er også linjedommer ved divisionskampe og har selv ambitioner om at komme til at dømme divisions- og ligakampe. Foto: Marianne Husted
Anders Randrup Christensen dømmer alt fra U14-kampe til opgør i Jyllandserien. Han er også linjedommer ved divisionskampe og har selv ambitioner om at komme til at dømme divisions- og ligakampe. Foto: Marianne Husted

En bedre leder

Anders Randrup Christensen kan hurtigt remse overbevisende argumenter op for, at man skal uddanne sig til dommer.

- Du bliver en bedre leder, når du lærer at træffe beslutninger på en høj puls.

Han har stor kundekontakt i sit arbejde hos Fredericia Shipping, og han bemærket, at han er blevet bedre til at træffe beslutninger efter, at han for tre år siden tog dommer-kursus. På banen er han indiskutabelt lederen for de 22 spillere og deres trænere.

Han afviser, at det er en ensom tjans at være dommer. Dommerforeningen byder på en række sociale arrangementer, og så er den vedvarende uddannelse i at være dommer særdeles udbytterig. Han har været så heldig at få den tidligere DBU- og FIFA-dommer, Gitte Holm, som mentor.

Tid til at snøre støvlerne inden fodboldkampen, hvor man som dommer snildt kan komme til at løbe 10-12 kilomter. Foto: Marianne Husted
Tid til at snøre støvlerne inden fodboldkampen, hvor man som dommer snildt kan komme til at løbe 10-12 kilomter. Foto: Marianne Husted

Ramt af skader

Skader satte Anders Randrup Christensen ud af spillet i en tidlig alder, men den tidligere målmand havde ikke lyst til at opgive fodbolden. Han har spillet både for EGIF Fodbold og siden hos TSOF Fodbold, og det var fodboldklubben i Taulov, som tilbød at betale kurset i at blive fodbolddommer. Det er han meget taknemmelig for. Han dømmer i dag kampe lige fra U14 til Jyllandsserie. Han har været linjedommer ved divisionskampe. Og han er udtaget til en talent-gruppe inden for dommere. Anders Randrup Christensen lægger da heller ikke skjul på, at han en dag meget gerne vil dømme divisions- og ligakampe.

Han nyder, når de er to linjedommere plus dommer til kampe, hvor de bagefter gennemgår kampen og inspirerer hinanden.

Og en rigtig god kamp? Ja, det er når han som dommer nærmest har været usynlig, og når både vindere og tabere bagefter siger, at det var en rigtig god kamp.

Dommeren hilser altid på trænerne inden kampen, og det bedste er, når trænerne bagefter - uanset udfald - siger til dommeren, at det var en god kamp. Foto: Marianne Husted
Dommeren hilser altid på trænerne inden kampen, og det bedste er, når trænerne bagefter - uanset udfald - siger til dommeren, at det var en god kamp. Foto: Marianne Husted

Får en lille betaling

Han påpeger, at der også er en lille betaling pr. kamp, ligesom dommerne får kørepenge. Så hvis man selv skal betale for at komme på dommerkursus, så er pengene hurtigt tjent ind igen.

Det er meget nemt selv at styre, hvor meget man vil være dommer. Der er en app, hvor man tilmelder sig kampe - og framelder sig, hvis der kommer noget i vejen.

Selv regner han skrue lidt ned for dommergerningen til sommer. Da skal han og kæresten Emilie skal være forældre til en lille dreng, og i dommerforeningen er der fuld forståelse for, at det skal prioriteres.

Kursus først i marts

Første weekend og anden weekend i marts er der et grundkursus for unge som ældre, der kunne tænke sig at blive fodbolddommere. Anders Randrup Christensen kommer lige med en stærk opfordring til alle interesserede om at tilmelde sig, inden han tager dommerfløjten i hånden. Han har hilst på trænerne fra de to hold, rykket lidt rundt på et par mål, som stod i vejen og varmet op. Det giver nemlig også god motion at være dommer. Anders får i snit løbet 11 kilometer i hver fodboldkamp.

Skader fik ikke Anders til at opgive fodbolden: I dag elsker han at være dommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce