Smukfest giver penge til krisecenter: 25.000 til unge på flugt

Fredericia Krisecenter modtog for nylig 300.000 kroner til opfriskning af centret med nyt lys, nye farver og nye møbler. Blandt andet i legeværelset. Men der har manglet penge til også at give et særligt rum for kvindernes større børn og unge et fristed. De er på vej nu. Fra Smukfest i Skanderborg, kan krisecentrets leder, Bente Hedemann, glæde sig over. Foto: Peter Leth-Larsen

Smukfest giver penge til krisecenter: 25.000 til unge på flugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musikfestival i Skanderborg har hørt centers nødråb: 25.000 kroner til de større børn og unge, der er på flugt med deres mor.

Fredericia: Fredericia Krisecenter har fået 25.000 kroner fra Smukfonden og Smukfest.

Pengene fra den store musikfestival i Skanderborg skal bruges til at nyindrette krisecentrets rum for større børn og unge, der har måttet tage ophold sammen med deres mor.

- Vi har et rum i dag med en meget rød sofa, et skuffedarium og nogle frygtelige gardiner, oplyser kvindekrisecentrets leder, Bente Hedemann.

Det skal friskes op, så de ældre børn også har et fristed på centret i Sjællandsgade i ly for vold og chikane.

Vi har et rum, hvor unge over 10 år kan trække sig tilbage og få lidt fred for mindre søskende og alenetid. Men hyggeligt, varmt og ungevenligt er det ikke.
Bente Hedemann, leder, Fredericia Krisecenter

Skal have flydersofa

Hver kvinde får et værelse, hvor hun og hendes børn kan sove og være for sig selv. Det betyder, at privatliv og alenetid er der ikke meget mulighed for, hvis man er ung, skrev krisecentret sidste efterår til fonden:

- For et ungt menneske, der bliver fjernet fra skole, netværk og kammerater, kan det være meget svært og en svær tid. Vi har et rum, hvor unge over 10 år kan trække sig tilbage og få lidt fred for mindre søskende og alenetid. Men hyggeligt, varmt og ungevenligt er det ikke.

- Pengene skal bruges til nye gardiner, nye farver, en flydersofa. Alt efter, hvor mange penge vi kan få doneret, vil vi også gerne indkøbe en Playstation og spil, forklarer Bente Hedemann.

Har også arvet

- Vi glæder os til at modtage jeres tilbagemeldinger fra projektet, hvor I fremviser, hvordan støtten fra Smukfonden har været anvendt, og ikke mindst hvordan midlerne har været med til at gøre en forskel for dem, der har ondt i fællesskabet, lyder det i tilsagnet fra fonden.

Vi skrev for nylig, at resten af centret også får en overhaling med blandt andet nye gardiner, nye farver på væggene, nyt lys og nyt inventar. Det sker for 100.000 kroner fra forskellige fonde og ikke mindst for en arv fra det afdøde fiskeeksportørpar, Ruth og Poul Rahbek Hansen, som i mange år drev Rahbekfisk på havnen i Fredericia.

Der er plads til fire kvinder og deres børn på Fredericia Krisecenter øverst oppe i det tidligere plejehjem Sct. Joseph. Centret er døgnbemandet.

Smukfest giver penge til krisecenter: 25.000 til unge på flugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce