Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Stig Gerdes giver op: Afleverer sit ydernummer

Stig Gerdes har med øjeblikkelig virkning afleveret sit ydernummer til Region Syddanmark. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Stig Gerdes giver op: Afleverer sit ydernummer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den omstridte Fredericia-læge slipper kampen for sin praksis og vil fremover hellige sig andre slag.

Fredericia: Stig Gerdes opgiver kampen for at holde liv i sin lægepraksis i Fredericia.

- Jeg har med øjeblikkelig virkning overdraget mit ydernummer til Region Syddanmark. Jeg kunne ikke gøre andet, siger Stig Gerdes til Fredericia Dagblad.

Ydernummeret er at betragte som en læges licens eller tilladelse til at arbejde som læge.

Som oplyst tidligere i dag sagde Stig Gerdes' vikar, Jørgen Larsen, op i morges og forlod klinikken i Danmarksgade på baggrund af en økonomisk uenighed og sammenstød mellem de to.

Opsigelsen betød, at 1.800 patienter øjeblikkeligt blev lægeløse.

- Hvis ikke jeg øjeblikkeligt overdrager mit ydernummer, har patienterne ingen læge. Hvad skal jeg ellers gøre? Jeg er ked af, at dette måtte blive enden på 39 år som læge. Men sådan blev det, siger Stig Gerdes.

Velfærdsdirektør: Ingen skal gå i panik
Jeg er ked af, at dette skulle blive enden på 39 år som læge. Men hvad skulle jeg ellers gøre?
Stig Gerdes

Regionen på banen

Ved at overdrage sit ydernummer sender Stig Gerdes opgaven videre til Region Syddanmark.

- Jeg kan ikke skaffe en ny vikar. Det er umuligt. Måske kan de? Kun ved at aflevere ydernummeret kan jeg sikre patienterne en læge, siger han.

I de kommende dage vil han være til stede i lokalerne, og han oplyser, at telefonen vil blive besvaret indtil klokken 12:30 torsdag og fredag.

- Derefter er det regionens ansvar at sikre patienterne lægebetjening. De overtager klinikken her og nu, siger han.

Bedre tid til andre kampe

Stig Gerdes har gennem de senere år markeret sig med flere kontroversielle sager og standpunkter. Blandt andet har han været meget aktiv i kampen mod HPV-vaccineprogrammet. Og han er blevet frakendt sin autorisation for at trappe en patient ned i medicin uden først at forhøre sig med hendes værge og psykiatere.

Aktuelt har han stævnet Styrelsen for patientsikkerhed for at få sin autorisation tilbage. Og styrelsen har stævnet han for at inddrage autorisationen permanent.

- De sager opgiver jeg ikke. Tværtimod. Nu får jeg meget bedre tid til at kæmpe de kampe, sigert Stig Gerdes.