Tre år efter Dan Gødning-branden: Politiker og forsker mangler stadig svar

En kollapset gødningstank udløste storbranden, som blandt andet resulterede i at tusindvis af liter kvælstof løb ud over havnekajen og direkte ud i Lillebælt. Det krævede indsats af en styrke på flere hundrede mand og over 100 køretøjer for at få katastrofen under kontrol. Ingen personer kom til skade, men der skete skader for flere hundrede millioner kroner, og for fiskerne i Lillebælt er konsekvenserne i dag, at de får langt færre fisk i bundgarnene. Arkivfoto: TrekantBrand

Tre år efter Dan Gødning-branden: Politiker og forsker mangler stadig svar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selv om der blev råbt miljøkatastrofe i dagene efter storbranden på Fredericia Havn, hvor tusindvis af ton kvælstof strømmede ud i Lillebælt, blev der ikke sendt inspektionsskibe eller gjort andre øjeblikkelige tiltag fra Miljøstyrelsens side. Det vækker stadig undren.

Lillebælt: Folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen (S) undrer sig stadig over, hvorfor der ikke hurtigt blev sendt inspektionsskibe på Lillebælt for at måle konsekvenserne af det store udslip af kvælstof i Lillebælt 3. februar 2016. Og det er han ikke ene om.

Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, Aarhus Universitet, sad klar til at smide, hvad han havde i hænderne, da han hørte om katastrofen i Lillebælt. Jens Würgler Hansen udforsker årligt de indre danske farvandes tilstand i forhold til iltindhold.

- Det var en katastrofe. Første melding gik på, at der var landet over 4000 ton kvælstof i Lillebælt. Det svarer til hele den samlede årsudledning i Lillebæltområdet, som var røget i Lillebælt på én gang, siger Jens Würgler Hansen, der aldrig har fået en god forklaring på, hvorfor Miljøstyrelsen ikke reagerede prompte.

Et vildt døgn
Storbranden på Fredericia Havn 3. februar 2016 gik over i historien som den største enkeltindsats nogensinde i Fredericia. På landsplan blev branden udnævnt til Årets Brand.

Der skete skader for et trecifret millionbeløb, hundredvis af beredskabsfolk, betjente, frivillige, hjemmeværnsfolk, m.m. var i sving for at få katastrofen under kontrol.

En årelang efterforskning af branden førte til, at Sydøstjyllands Politi opgav at rejse tiltale mod enkeltpersoner for et ansvar.

Mirakuløst kom ingen personer til skade ved ulykken, selv om de store tanke væltede ud over Fredericias store indfaldsvej. Var kollapset sket timer tidligere, ville Strandvejen have været fyldt med biler og cykler.

Avisen har ud fra Trekant Brands evaluering af branden udarbejdet denne tidslinje over de dramatiske timer. Det har endnu ikke været muligt at få adgang til Sydøstjyllands Politis evaluering.

3. februar 2016 kl. 21.13.47-21.30: Inden for få minutter lyder tre alvorlige meldinger fra Møllebugten. Ild i industribygning, større gylleudslip, større kemikalieudslip. Indsatsleder Jess Andersen fra Trekant Brand i Fredericia ankommer som den første og konstaterer væske på Strandvejen. Alt lys er gået ud og en tank væltet ud over vejen. Der er vragdele spredt rundt i området. En personeftersøgning omkring tanken og ved autohuset Vestergaard viser, at ingen mennesker er kommet til skade. Der bliver søgt med termisk udstyr.

Kl. 21.30-21.45: Tre-For elforsyning bliver kaldt til for at sikre transformere tæt ved Dan Gødning. Der høres knirkelyde omkring tankene, og det bliver besluttet at foretage evakuering af brandmandskabet ved tankene. Kemivagten bliver orienteret om, at 9500 kubikmeter urea-gødning er løbet ud. Vurderingen er, at der ikke er personfare, men kun miljøfare. Derefter alarmeres Beredskabsstyrelsen.

Kl. 21.45-22.00: Miljøvagt, Fredericia Spildevand og formand og næstformand for beredskabskommissionen samt kommunaldirektøren i Fredericia bliver orienteret. Brandcontainer og behandlingsplads fra stationen i Fredericia gøres klar.

Kl. 22.00-22.15: Der kommer nu hvid røg fra midt i tankgården, og det vurderes, at det er palmeolie, der brænder. Station Middelfart er ankommet og indsættes sammen med styrker fra Fredericia og Vejle. Skumkanonen på slukningskøretøjet kan ikke ramme branden, da de øvrige tanke står i vejen. Svitzer er tilkaldt og ankommet med første skib, Mjølner, der begynder at sprøjte mod tankene.

Kl. 22.15-22.30: Der sker nogle eksplosioner omkring tankene, og branden blusser op. Området evakueres igen. Man lader køretøjerne blive i området. Kemivagt kontaktes på ny i forbindelse med, at der er ild ved tankene med palmeolie.

Kl. 22.30-22.45: Kemivagten vender tilbage med, at der er risiko for eksplosion - en såkaldt BLEVE. Der beordres en sikkerhedsafstand på 1000 meter. I samarbejde med politiet forbereder beredskabet beredskabsmeddelelse og sirenevarsling. Beredskabsdirektør og kommunaldirektør tilslutter sig krisestaben. Kemivagten nedsætter sikkerhedsafstanden til 500 meter.

Kl. 23.45-00.00: Togdriften standses, samtidig med at der sat gang i evakuering. Shell-raffinaderiet anmodes om assistance for at udlægge skum, når det bliver muligt.

4. februar 2016 kl. 0.15-0.30: Indsatsleder Jess Andersen kører sammen med en kollega fra Aarhus Brandvæsen ind i området for at finde frem til indsatspunkter for crashtendere, der kan skyde skum ind over branden. Evakuering af beboere afsluttes. De berørte beboere indkvarteres på Fredericia Idrætscenter, FIC.

Kl. 0.30-1.00: Østjyllands Brandvæsen sætter ind med tendere. Der rekvireres 220 madrasser til FIC til overnatning for de beboere, der ønsker det.Der lyder brag igen. Yderligere to tanke kollapser. Der er udbrudt brand på det nærliggende kajanlæg - kaj 22-23. Mandskab indsættes til slukning og får det under kontrol.

Kl. 1.00-2.30: Der er anmodet om assistance fra Statoil i Kalundborg og Nordtyskland for at få flere crashtendere til slukningsarbejdet. Kalundborg kan ikke hjælpe, men fra Tyskland bliver der sendt mandskab og udstyr. Det brænder på et stort område mod Fredericia Shipping, som allerede er blevet overstrømmet med urea-gødning. Slanger, der netop er lagt ud til vandkanon, brænder, men der sættes styrker ind for at sikre Fredericia Shippings administrationsbygning, og det lykkes.

Kl. 2.30-3.00: To crashtendere fra Skrydstrup og en fra Esbjerg sættes ind i slukningsarbejdet. Vurderingen er, at man med store skumudlæg kan få slukket branden.

Kl. 3.00-4.00: På den anden side af branden har virksomheden Yara tre lastbiler med blandede luftarter stående. Virksomheden finder chauffører til at flytte dem. For at sikre vandforsyningen etableres fast pumpe fra den nærliggende lystbådehavn.

Kl. 4.00-5.00: Yara flytter lastbilerne. Der etableres pendulkørsel af tankvogne fra lystbådehavn til et "pumpested", hvor tankvogne kan føde pumper, der leverer videre til crashtendere.

Kl. 7.00-9.00: Der rekvireres 12 ton stabilgrus til brug på Strandvejen så køretøjer kan passere et hul i vejen. Staben melder, at alle dagplejere i et område inden for evakueringszonen er lukket. Togtrafik genoptages. Gummiged rekvireres til brug for rydning i området.

Kl. 10.00-12.00: En skumtender ankommer fra Kalundborg. Branden blusser op, og der flyttes rundt på crashtendere. Der udsendes beredskabsmeddelelse om, at der ikke længere er eksplosionsfare, men fare i røgfanen. Branden bliver dæmpet igen.

Kl. 14.00: Branden er slukket, men der fastholdes brandvagt på området de følgende dage. Med mellemrum blusser små brande op, inden indsatsen endeligt kan afblæses. Flere hundrede beredskabsfolk, politifolk og hjemmeværnsfolk var i indsats. Der var tilkaldt i alt 11 crashtendere, 20 autosprøjter og 39 tankvogne, samt over 100 øvrige køretøjer.
Eksperter råbte
Eksperter råbte "katastrofe!" i dagene efter storbranden på Fredericia Havn, men der blev ikke taget initiativ til at stå til søs og sejle ud for at tage Lillebælt i øjesyn før flere uger senere. Det undrer stadig fagfolk og politikere. Arkivfoto: Mette Mørk

Ingen anmodning om assistance

Det er Miljøstyrelsen, der har ansvaret for overvågning af forurening til søs, men der kom ingen anmodninger om assistance fra Miljøstyrelsen.

- Efter min mening skulle man der have været iværksat en undersøgelse straks. Miljøstyrelsen eller vi kunne være sejlet til Lillebælt og have foretaget målinger, som ville have givet os vigtige data i forhold til kvælstofforureningen. De data kunne have gjort os meget klogere på, hvordan et økosystem reagerer ved en stor tilførsel af næringsstoffer, siger Jens Würgler Hansen.

Et målrettet overvågningsprogram kunne efter hans mening have givet vigtig viden om effekterne i havmiljøet som følge af tilførsel af næringsstoffer, hvilket efterfølgende formodentligt kunne have givet grundlag for en bedre forvaltning af havmiljøet. Eventuelt kunne sådan en overvågning også have givet et bedre grundlag for værdisætning af skaderne og i sidste ende måske placering af et ansvar.

Avisen har rejst spørgsmålet om hurtig inspektion over for Miljøstyrelsen, men ikke fået svar.

MF Christian Rabjerg Madsen, miljøordfører for Socialdemokratiet, har gentagne gange rejst spørgsmål om håndteringen og konsekvenserne af miljøuheldet i Fredericia i Folketinget. Han forstår frustrationen fra fiskernes side over, at de oplever, at deres betingelser er blevet ringere. Arkivfoto: Jacob Schultz
MF Christian Rabjerg Madsen, miljøordfører for Socialdemokratiet, har gentagne gange rejst spørgsmål om håndteringen og konsekvenserne af miljøuheldet i Fredericia i Folketinget. Han forstår frustrationen fra fiskernes side over, at de oplever, at deres betingelser er blevet ringere. Arkivfoto: Jacob Schultz

Minister i samråd

Christian Rabjerg Madsen løftede i 2017 Jens Würglers undren ind i Folketinget, hvor han kaldte daværende miljøminister Esben Lunde Larsen (V) i samråd om sagen.

- Men ministeren henviste alene til de målinger, der blev taget i den efterfølgende periode, og de modelberegninger, der er lavet. Der var ingen forklaring på, hvorfor der ikke skete noget straks, siger Christian Rabjerg.

Mens de mange tons urea fyldt med kvælstof skvulpede frem og tilbage i Lillebælt, lød der advarsler fra eksperter om, at det var et miljøudslip af historiske dimensioner.

- I den optik kunne Aarhus Universitet selv have valgt at sætte en undersøgelse i gang og sende et skib til området?

- Det kunne vi i princippet godt, men helt ærligt, så havde jeg en forventning om, at Miljøstyrelsen enten selv ville tage affære eller anmode om assistance. Men dagene gik og der skete ikke noget. Jeg ved ikke, hvorfor Miljøstyrelsen ikke straks iværksatte et initiativ, men fakta var, at der næsten intet skete, og det, som blev iværksat, var alt for lidt og alt for sent, siger Jens Würgler Hansen.

Allan Buch er formand Bælternes Fiskeriforening og oplevede, at fiskene forsvandt hen over en nat, da kvælstof og palmeolie væltede gennem Lillebælt. Fangsten i bundgarnene er reduceret voldsomt, og han forstår ikke, det ikke kan betegnes som miljøskade. Han får 22. februar besøg af fiskeriministeren og vil da vil sætte ord på erhvervsfiskernes udfordringer efter udslippet. Foto: Peter Leth-Larsen
Allan Buch er formand Bælternes Fiskeriforening og oplevede, at fiskene forsvandt hen over en nat, da kvælstof og palmeolie væltede gennem Lillebælt. Fangsten i bundgarnene er reduceret voldsomt, og han forstår ikke, det ikke kan betegnes som miljøskade. Han får 22. februar besøg af fiskeriministeren og vil da vil sætte ord på erhvervsfiskernes udfordringer efter udslippet. Foto: Peter Leth-Larsen

Tidligt iltsvind

Lillebælt er et sårbart økosystem, som blev udsat for en ekstrem belastning, da kvælstoffet strømmede ud over kajkanten, fastslår Jens Würgler Hansen, som står for de årlige vurderinger af ilttilstanden i de indre danske farvande.

- Og der var en markant forværring af iltindholdet efter uheldet. Iltsvindet satte også ind tidligere og sluttede senere, end det plejede. Efterfølgende kom der også en masseopblomstring af alger, som betød, at muslingefiskeriet blev lukket i et større område langs den jyske østkyst, siger Jens Würgler Hansen.

Han gør dog opmærksom på, at der i starten af året var en stor udvaskning af kvælstof fra markerne, hvilket også kan have bidraget til Lillebælt og fjordenes dårlige tilstand.

Faktorer som vind, vejr, strøm og de målinger, der blev foretaget på de stationære stationer i tiden efter udslippet, er siden indlagt i en modelberegning, hvor man gik ud fra, at 2800 ton kvælstof landede i Lillebælt. Med modellen som udgangspunkt var konklusionen fra både Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen, at der ikke var sket miljøskade af betydning i havet.

- Jeg afviser ikke resultatet af modelleringen, men de data, der er lagt ind, var ikke dem, som vi kunne have haft, hvis der var foretaget målinger straks. Om resultatet ville have været anderledes, ved vi ikke, siger Jens Würgler Hansen.

Umuligt at skelne påvirkning

Hos foreningen Bæredygtigt Landbrug er udslippet fra Dan Gødning blevet et redskab i debatten om landbrugets udledning af kvælstoffer i efterårs- og vintermånederne.

- At efterårs- og vinterudledning af kvælstof betyder meget mindre end sommerudledning for det danske vandmiljø, dokumenteres eksempelvis af den store udledning i Fredericia fra februar 2016. Her løb flere tusinde tons kvælstof ud i Lillebælt som følge af en brand på Fredericia Havn, og mange talte om en mulig miljøkatastrofe. I dag lyder konklusionen fra kommunen, at der ikke er sket nogen miljøskade, lyder meldingen fra Bæredygtigt Landbrug.

Og Jens Würgler Hansen kan godt forstå, at landbruget spiller det kort, men fremhæver, at også efterårs- og vinterudledning er af stor betydning for havmiljøets tilstand.

Minister på besøg

At bæltfiskerne også har svært ved at forstå, at der ikke skete skade på miljøet, forstår han godt.

- Vi observerer ikke på fiskebestanden, men jeg tror da på, når de siger, at der er sket noget. Men igen har vi ikke data, der kan understøtte det, siger Jens Würgler.

Bæltfiskernes formand, Allan Buch, har flere gange efterspurgt flere undersøgelser af havmiljøet, efter fiskene forsvandt, men Miljøstyrelsen mener, at der er gennemført en omfattende overvågning i området, og at det ikke på baggrund af prøveresultaterne har været muligt at adskille, om påvirkningen af Lillebælt skyldes uheldet eller stammer fra andre kvælstofkilder.

- Det er som at slå i en dyne, siger Allan Buch, som 22. februar får besøg af fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) og ved den lejlighed blandt andet vil forklare hende om de konsekvenser, som erhvervsfiskerne mener, at udslippet har haft.

Tre år efter Dan Gødning-branden: Politiker og forsker mangler stadig svar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce