Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Alice har boet i den samme leje-bolig i 57 år

Kun ganske få ting er blevet ændret i Alice Hansens lejlighed, siden hun og hendes mand, Robert Hansen, flyttede ind i 1960. Men den er perfekt for Alice, for her er hele hendes liv samlet. Foto: Morten Pape

Alice har boet i den samme leje-bolig i 57 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alice Hansen har siden 1960 boet på fjerde sal i Marius Holsts Gade. Her er ingen elevator, men selvom hun snart runder 89 år, har hun aldrig haft planer om at flytte.

Horsens: Hver eneste dag tager 88-årige Alice Hansen turen ned og op igen til fjerde sal til sin lejlighed i Marius Holsts Gade, hvor hun har boet størstedelen af sit liv.

- Til november har jeg boet her i 57 år. Min mand Robert og jeg flyttede ind, lige da lejlighederne blev bygget i 1960. Det var en stor lykke for os. Vi havde været gift i seks et halvt år og havde søgt den ene lejlighed efter den anden, men vi kom hele tiden bagerst i køen, fordi vi ikke havde børn, husker Alice Hansen.

Hun og Robert delte derfor en lejlighed med en gammeljomfru på Trianglen, indtil de efter lang tids venten fik tilbudt deres egen bolig.

- Det var et rent paradis for os, da vi kom herover. Lejligheden kostede på det tidspunkt 186 kr. om måneden, og der var flere, der sagde til os, at vi da ikke fik råd til mad, for det var mange penge dengang, fortæller Alice Hansen i sit elskede hjem.

Selvom hun til oktober fylder 89 år, og bentøjet ikke er, hvad det har været, har hun ingen planer om at flytte fra lejligheden.