31 sangere gør klar til forårskoncert

Kirkekoret i Øster Nykirke og Vonge sogne har vokseværk. Siden koncerten til høstgudstjenesten er koret vokset til 31 sangere. Privatfoto

31 sangere gør klar til forårskoncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nogle af korsatserne fra "Spillemandsmessen" er med, når Kirkekoret ved Øster Nykirke og Vonge kirker synger foråret ind i kirken i Vonge.

Vonge: Der kommer stadig flere musikglade sangere ud af buskene i Øster Nykirke og Vonge sogne.

Kirkekoret ved de to sognekirker tæller nu 31 sangere fordelt på sopran, alt, tenor og bas. Hvordan de kan trylle bogstaver og små sorte prikker på et nodeark om til smukke sange kan man få at høre i Vonge Kirke torsdag 23. maj klokken 19.30.

Her vil man blandt andet kunne høre korsatserne fra "Spillemandsmessen". Disse satser har været øvet siden årsskiftet, fordi koret til efteråret skal opføre "Spillemandsmessen" sammen med et til lejligheden sammensat orkester. Ivan Bjerre Damgård og Michael Sommer har komponeret musikken til "Spillemandsmessen", der har tekst af Holger Lissner.

Forårskoncerten bruges også til at markere 20 års dagen for komponisten og organisten Peter Møllers død. Organist ved Øster Nykirke og Vonge Kirker, Inge Hermann, har haft Peter Møller som lærer både på Vestervig Kirkemusikskole og senere på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg. Hun holder meget af Peter Møllers musik og har derfor valgt nogle meget smukke korsatser af ham, som også indgår i koncertprogrammet.

Man kan desuden glæde sig til at høre Niels W. Gades berømte "Morgensang af Elverskud".

Koret har ofte musik af John Rutter på programmet. Denne gang præsenterer koret "All Things Bright and Beautiful".

Fællessalmer og -sange indgår også i programmet. Desuden vil nogle af korsangerne fremføre solosange.

Der bliver også rene musikalske indslag, så koret kan hvile stemmerne. Poul Viller vil spille et orgelstykke af Mark D. Himmelmann fra Canada, og Inge Hermann spiller W.A. Mozarts "Fantasi i d-mol" for klaver.

Poul Viller akkompagnerer koret, der ledes af Inge Hermann.

Der er gratis adgang til koncerten.

31 sangere gør klar til forårskoncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce