Årets bedste i Give Fremad fundet

Vinderne af fiduspokalen på henholdsvis serie 1 og serie 3, Mads Birk og Kenneth Sølund, ses her i en knivskarp duel, da Birk optrådte for FC GOG i 2016. Arkivfoto Jim Hoff

Årets bedste i Give Fremad fundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag den 17. november holdt Give Fremads seniorafdeling fodbold afslutningsfest, hvor der traditionen tro blev uddelt en række pokaler af både seriøs og mere munter karakter

GIVE: Fodboldafdelingens seniorspillere havde sat hinanden stævne lørdag den 17. november for at hylde hinanden og eventuelt også få sig en enkelt kold cacaomælk eller en kølig pilsner i dagens højtidelige anledning.

Sportsredaktionen har modtaget en liste fra serie 1.holdets holdleder, Svend Aage Bach, hvoraf fremgår, hvilke spillere der er blevet beæret med hvilke titler.

På serie 1 holdet blev det angriber Mads Birk, der løb med fiduspokalen, mens det på serie 2 blev centerforsvarer Emil Skriver, der hen over sæsonen havde høstet flest stemmer hos holdkammeraterne. En af klubbens usædvanlig mange legender, forsvarsmuren Kenneth Sølund, løb med fiduspokalen på 3. holdet i serie 3.

Nu kommer vi så til årets helt store overraskelse, for Årets Spiller i Give Fremad 2018 er ikke fra serie 1-holdet men derimod fra 2. holdet i serie 2, hvor der blev peget på den blot 17-årige Marinus Kristensen fra Thyregod som Årets Spiller i klubben. Et ret godt udtryk for, at man ser seniorafdelingen som en stor samlet enhed og ikke kun fokuserer på 1. holdet.

Nørtoft det åbenlyse valg til talentprisen

Årets Talent 2018 blev ikke overraskende unge Mathias Nørtoft fra Kollemorten. Han har bidt sig fast i centerforsvaret på 1. holdet hen over sæsonen og ligner en herre med en masse potentiale. Det er i hvert fald en spiller som trænerduoen på serie 1-holdet har store forventninger til, og det er jo den bedste forudsætning for at udvikle sig yderligere, at man har chefernes opbakning og tillid.

Det har den næste spiller nu også, selvom han løb med prisen som Årets Rebel. Der er tale om Daniel Eriksen, der har huseret med et hav af lange tunge løb på højrekanten og i forsvarets højreside på serie 1 hen over sæsonen. Målfarlig er han også, og det er måske den kompetence, der har givet ham rebelprisen?

Klubben flittigste mand fandt man også hen over året, idet flidspokalen, altså den spiller der har trænet mest, gik til Viggo Østerlund Sørensen, der ifølge rygter på vandrørene var mere til træning end den samlede trænerstab tilsammen. Og det siger ikke så lidt!

Mortensen løb med Sv. Aage Bach-pokalen

Sidst men ikke mindst blev Svend Aage Bach-pokalen udleveret til Mathias Mortensen; og det er ud over æren af at have æren af at have en pokal doneret i Svend Aages navn stående på hylden, også en pokal, der hylder spillere med stor træningsflid og generel stor klubfølelse. Man er lidt af en guttermand, når man modtager denne fine pokal.

Egentlig skulle der også være udleveret en pris til Årets Oddser, men da samtlige deltagere have spillet på en oprykning til serie 1 samt at såvel serie 2 som serie 3 blev i deres rækker, fandt man ingen vindere på den konto i år - stor smiley med det ene øje lukket!

Årets mål ærer man sjovt nok ikke i klubben, så her vil sportsredaktionen gerne nominere Anders Kobberholm med en håndfuld scoringer, der alle kunne fortjene netop denne pokal. Heriblandt også den scoring, der medførte, at han blev far til en bette knægt her i 2018.

Årets bedste i Give Fremad fundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce