Billundbanen ligner en død sild: Selv SF's folketingskandidat siger nej

Britta Bitsch holdt sig heller ikke tilbage. Nej til Billund banen og skal der endelig asfalteres mere af landet, så skal asfalten vest om Billund. Arkivfoto: Mette Mørk

Billundbanen ligner en død sild: Selv SF's folketingskandidat siger nej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre har tidligere vendt tomlen ned for en jernbane til Billund Lufthavn. På et debatmøde tirsdag aften fulgte SF's folketingskandidat Britta Bitsch trop.

Lindeballe: Man skal altid være forsigtig med at konkludere for håndfast på politikeres udtalelser, især når der er valgkamp.

Alligevel var der så tydelige meldinger fra folketingskandidaterne Christoffer Aagaard Melson (V) og Britta Bitsch (SF) ved et debatmøde i Lindeballe Forsamlingshus tirsdag aften, at en enkelt konklusion kan drages: Jernbanen til mellem Vejle og Billund har ingen gang på jord, og slet ikke hvis det står til de to.

- Nu har vi fået fremlagt tal for økonomien i projektet. Normalt giver et trafikprojekt en positiv forrentning. Men jernbanen til Billund giver en negativ forrentning hele vejen igennem og det gør det umuligt for mig at støtte Billundbanen, konstaterede Christoffer Aagaard Melson.

Han konstaterede også, at Venstres trafikpolitiske ordfører, Kristian Pihl Lorentzen, allerede havde konstateret, at Billundbanen var så dårlig en forretning, at den ikke burde gennemføres. Christoffer Aagaard Melson understregede dog, at han udtalte sig som folketingskandidat, men at han ville have samme holdning i Vejle Byråd.

- Men jeg har ikke spurgt mine kolleger, om de har samme opfattelse, pointerede han.

Christoffer Aagaard Melson kom med markante meldinger på debatmødet i Lindeballe tirsdag aften: Nej til Billundbanen - og ja til motorvejen vest om Billlund. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Christoffer Aagaard Melson kom med markante meldinger på debatmødet i Lindeballe tirsdag aften: Nej til Billundbanen - og ja til motorvejen vest om Billlund. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Ikke mere asfalt

Heller ikke Britta Bitsch ville støtte en jernbane til Billund. Økonomien er simpelthen for dårlig, synes hun, der ellers generelt er tilhængere af kollektiv trafik frem for privatbilisme.

- Jeg ved godt mit parti er med i Togfonden.dk, og den støtter jeg generelt. Men ikke det hele. Jeg er ikke tilhænger af en bro over Vejle Fjord, og jeg er ikke tilhænger af en jernbane til Billund, konstaterede hun.

Med grundholdningen om, at jernbane er bedre end veje, var hun derfor ikke overraskende også modstander af en ny Hærvejsmotorvej.

- Jeg synes ikke, vi skal asfaltere mere af landet. Men hvis Hærvejsmotorvejen kommer, skal den efter min mening vest om Billund, sagde Britta Bitsch.

At både Hærvejsmotorvejen og jernbanen til Billund blev de dominerende emner på debatmødet, kan næppe have overrasket de to politikere. For netop Lindeballe og egnen uden om, vil kunne risikere at skulle lægge jord og natur til de to store projekter.

Moralsk forfald

Christoffer Aagaard Melson lagde på sin side ikke skjul på, at han var stærk tilhænger af en ny motorvej. Den kunne både aflaste E45 og sikre mere udvikling til eksempelvis Give.

- Men når vi flytter motorvejen vest om Billund, vil vi få nogle afledte problemer i og omkring Vejle. Dem vil jeg arbejde for, at staten er med til at løse, også økonomisk, sagde Christoffer Aagaard Melson.

Debatmødet kom i slutfasen også til at berøre andre emner. Moralen i samfundet, hos magthaverne og hos politikerne.

- Skrider moralen, spurgte Holger Hansen med henvisning til et interview med Bertel Haarder og ikke mindst den seneste tids skandaler med Skat, hvidvaskning og anden svindel.

De to folketingskandidater havde ingen nemme svar. Men begge mente, at tillid og ansvarlighed var kernepunkter i den danske samfundsmodel.

Men om svaret skulle være flere penge til for eksempel Finanstilsynet eller om det skulle være et øget samarbejde med lignende myndigheder inden for EU var hverken enkelt eller tydeligt fra de to.

Billundbanen ligner en død sild: Selv SF's folketingskandidat siger nej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce