Byens haller på vej mod selvstyre

Plads til begejstring. Det er der allerede, når der holdes stævner. Men måske bliver der også plads til det i form af børnefødselsdage, hvis hallerne ellers ikke er i brug.Foto: Jim Hoff

Byens haller på vej mod selvstyre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndermarkshallen og Ikærhallen skal fremover ses som en helhed. Det bliver byens idrætsforeninger, der få fat i tømmen.

Give: De sidste søm er endnu ikke slået helt ned i den selvstyreaftale, som Give Udviklingsråd og Vejle Kommune er ved at lægge sidste hånd på.

Men der mangler kun et par lette dask med lægtehammeren, så sidder aftalen fast i skabet. Det er så tæt på, at to af forhandlerne fra Give Udviklingsråd gerne vil fortælle om det kommende selvstyre.

- Aftalen kommer formelt først til at gælde fra årsskiftet. Det er på grund af kommunens regnskabsmæssige forhold, siger Michael Hansen.

- Men allerede fra efterårssæsonen kommer udvalget til at stå for fordelingen af timerne i hallen, supplerer Henrik Johansen.

Selvstyrehallen
 Aftalen betyder, at en ny selsvstyrebstyrelse får råderet over de penge, kommunen afsætter til den indvendige drift af Søndermarkshallen og Ikærhallen.

Det gælder både vedligeholdelse, rengøring og drift af kantine/cafeteria. Udgifter til el, vand og varme er stadig en kommunal post.

Bestyrelsen får også ret til at fordel haltimerne mellem foreningerne.

Alt det udvendige med reparation og vedligehold af tage og mure er fortsat en kommunal opgave.

Aftalen træder formelt i kraft fra årsskiftet.

Men allerede fra efterårssæsonen står bestyrelsens for halfordelingen.

Bestyrelsen er endnu ikke udpeget. Alle byens idrætsforeninger indkaldes til et møde 4. april
Hallerne kan godt opdeles i flere baner. Men lokalt selvstyre kan man måske også begynde at dele op og mikse idrætsgrenene.Foto: Jim Hoff
Hallerne kan godt opdeles i flere baner. Men lokalt selvstyre kan man måske også begynde at dele op og mikse idrætsgrenene.Foto: Jim Hoff

Firebanden

De to er medlemmer af det firemandsudvalg under Give Udviklingsråd, der forhandler aftalen på plads med kommunen. De to øvrige er Jørgen Lundsgaard og Peter Graver.

Udviklingsrådet handler ikke på egen hånd. Det sker på baggrund af møder, hvor alle byens idrætsforeninger har været inviteret med.

Ønskerne om at få selvstyre over hallerne har groet længe hos foreningerne. Det er besværligt, når eksempelvis ønskerne til tider i hallen skal fordels via den kommunale forvaltning.

- Jeg tror, det kommer til at fungere mere gnidningsløst, når vi alle sidder om bordet og kan se hinanden i øjnene. Så tror jeg, vi bliver mere fleksible for at alle kan få nogle ønsker opfyldt, siger Michael Hansen.

Han repræsenterer i øvrigt byens største idrætsforening Give GIF i udviklingsrådet.

På søndag er der hobbymesse i Søndermarkshallen. Fremover skal den slags arrangementer også med i halfordelingen.Foto: Jim Hoff
På søndag er der hobbymesse i Søndermarkshallen. Fremover skal den slags arrangementer også med i halfordelingen.Foto: Jim Hoff

I brug konstant

En anden af byens store idrætsforeninger er Sportsforeningen Give Fremad. Den repræsenteres i Udviklingsrådet af Henrik Johansen.

Give Fremad har måske ikke den største interesse i hallerne, men indendørs fodbold er dog også en stor aktivitet, ikke mindst med stævnet Nordea Cup.

Med det nye selvstyre bliver det nemmere at sørge for, at hallerne er brug det meste af tiden. Helst konstant, faktisk. Som det er i dag er der weekender, hvor der ikke holder en eneste bil ved nogen af de to haller.

- Vi tror, vi kan tjene penge til det fælles budget ved at leje større eller mindre dele af hallerne ud til eksempelvis børnefødselsdage eller "gadekampe" i forskellige sportsgrene. Det er bedre, end at de står tomme, siger Henrik Johansen.

Lokale penge rækker længere

Det, der endnu mangler i aftalen er blandt andet en afgrænsing af, hvilke arealer, der skal ind under selvstyret og hvornår. I dag har skolerne en del af arealerne i skoletiden, selvom de måske ikke anvender dem.

Ellers går aftalen på, at selvstyret får fuld råderet over den del af halbudgetterne, der vedrører det indvendige. Det udvendinge i form af vedligeholdelse og reparationer skal fortsat være i kommunalt regi.

- Vi tror, vi kan få mere for pengene, når de kan styres lokalt. Vi kan trække frivillige med ind i arbejdet og vi kan måske får bedre tilbud via vore sponsorer, siger Michael Hansen.

Det vil efter udviklingsrådets opfattelse og styre sammenhængskraften i det lokale idrætsliv. 

Byens haller på vej mod selvstyre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce