De trak på samme hammel og fik igen succes

Røg hører sig til, når der er traktortræk. Ikke røg fra næsten tørt bøgetræ, men sort, sort røg, der får en hver klimapolitisk korrekt tanke til at dølge sig røgsløret. Det var der masser af fredag aften i Uhe. Foto: Jim Hoff

De trak på samme hammel og fik igen succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selv på en kold majdag kan Ringive Lindeballe IF trækker godt 2300 til traktortræk på en mark. Søndag var stort set alle spor fjernet og græsmarken, der fungerede som parkeringsplads, lå nyharvet hen.

Uhe: Som arrangører af udendørsarrangementer, er man altid lidt bekymret for vejret på selve dagen.

Vejret har selvfølgelig indflydelse på deltagerantallet. Er der kraftig regn, er der svage tilskuertal. Er solen ubarmhjertig, kan det også resultere i lavere tilskuertal end forventeligt. Det er ikke nemt at gøre tilskuere og tilhørere tilfredse.

Det kan folkene bag traktortrækket i Uhe heller ikke. De ved ikke, hvor mange der kommer, når de i maj holder deres årlige traktortrækarrangement på en mark lidt uden for Uhe. Men de har en god fornemmelse af, hvor længe publikum bliver.

- Hvis det er varmt om eftermiddagen, begynder tilskuerne at sive, så snart selve traktortrækket er slut. For da går solen ned og det bliver hurtigt køligt. Men er det køligt om eftermiddagen, tager de gerne en ekstra trøje på, og så bliver de længere, for så er de værnet mod aftenkulden, siger Jørgen Peter Lund.

Jo længere publikum bliver på pladsen, des bedre for arrangørerne. For mens publikum kan nyde musikken i det store telt, køber de også en enkelt øl eller to, måske endda tre. Og det er godt for både omsætningen og overskuddet.

Støj hører sig også til, når der er traktortræk. Derfor er høreværn godt for sarte børneører. Og brede skuldre er heller ikke af vejen, når der er mange tilskuere og man selv ikke er meget større end tobak for en skillling. Foto: Jim Hoff
Støj hører sig også til, når der er traktortræk. Derfor er høreværn godt for sarte børneører. Og brede skuldre er heller ikke af vejen, når der er mange tilskuere og man selv ikke er meget større end tobak for en skillling. Foto: Jim Hoff

Tilfredse arrangører

Det er dog ikke salget af frankfurter og øl der alene trækker overskuddet hjem. Entreindtægterne spiller naturligvis også en vigtig rolle, og her kom man ikke helt p på sidste års rekord.

- Men næsten. Vi endte på 2017 niveau med 2300 solgte armbånd, og det er vi meget tilfredse med. Nor vi på en kold dag kan trække 2300 ud på marken, så ved vi, at vi har fat i noget godt og holdbart, siger Jørgen Peter Lund.

Han er godt nok en af tovholderne på projektet. Men han ved også, at der ikke er meget tov at holde i, hvis ikke der er et stort og solidt team af andre frivillige til at trække læsset.

Og det team er der hver gang. Mange har været med alle årene, men i det seneste par år er der også kommet en hel del yngre med.

- Det er rigtig godt, for det giver også dem ejerskab til stævnet og det er med til at fremtidssikre en indtægtskilde, som er afgørende for, at vi fortsat kun udvikle området, siger Jørgen Peter Lund.

Men de mange frivillige alene gør det heller ikke. Det kræver også solid lokal opbakning fra både sponsorer og naboerne til "slagmarken". Den er i øvrigt også stillet til rådighed af Farre Grovfoder Forsyning, der dermed også er på sponsorlisten.

- Heldigvis har vi også den lokale opbakning til stævnet. Man kan sige, der er mange former for sponsorater. Nogle af dem er kolde kontanter, andre er i form af præmier eller i form af, at vi får lov at bruge en mark. Og så er den "bløde" for sponsorat, som naboerne leverer, siger Jørgen Peter Lund.

De bløde sponsorater kan siges at være mangel på klager. Et stævne med traktortræk er på ingen måde lydløst, så hvis blot en enkelt nabo ville forlange støjmålinger i forbindelse med stævnerne, ville de, altså stævnerne, sandsynligvis blive kræve flyttet.

- Derfor er vi også meget glade for, at naboerne bærer over med os den ene dag om året. Det er heldigvis noget, der kommer tilbage til dem i form af de aktiviteter, vi kan sætte i gang for overskuddet, siger Jørgen Peter Lund.

De trak på samme hammel og fik igen succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce