Der er stadig masser af farver på paletten

- Vi har ikke en eneste gang fortrudt vores valg af hinanden, lyder det samstemmende fra Ingrid og Harry Warrer. Torsdag 29. november kan de fejre diamantbryllup. Foto: Børge Larsen

Der er stadig masser af farver på paletten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingrid og Harry Warrer nyder deres otium efter et travl og farverigt liv. Torsdag 29. december fejrer de diamantbryllup.

Vonge: Der er ro og tryghed i huset på Lærkevej.

Det er den ro og tryghed, der kommer af visheden om at have tilbragt et langt liv sammen med det menneske, man havde lyst til at dele livet med. Ingrid og Harry Warrer har haft denne vished siden de kom til at bo i hvert sit kælderværelse i Herning. Det var i 1958 og de har dannet par siden.

- Hun lavede noget bedre mad end jeg gjorde, forklarer Harry Warrer om den første kontakt mellem de to.

Men selv den bedste madgryde kan ikke knytte så stærke bånd, at de kan holde livet igennem. Så den gensidige kærlighed har været det krydderi, der har gjort gryderetten holdbar.

Det samme har samarbejdet i den malerforretning, de drev sammen i mange år. Egentlig var det Harry Warrer ønske om at bruge sin maleruddannelse til at skabe sin egen forretning, der sendte dem til Vonge. Hertil kom de i 1959 og han startede sin malerforretning på Bygaden.

Begyndelsen var ikke nem, men de havde den nødvendige udholdenhed til at gøre den til en succes.

Foreningsliv

I modsætningen til den gængse opfattelse af kønsroller er det Harry Warrer, der taler mest. Det har flere gange ført ham i ulykke, dog ikke af de katastrofale slags.

Men hvis der noget, han mener kan gøres anderledes og bedre, så siger han det. Først bagefter går det op for ham, at det ofte medfører, man bliver valgt til en bestyrelse. Han har været med i mange, og har på den måde sat et stort og varigt aftryk på Vonge.

Ja, ikke blot Vonge, for hans talelyst og engagement sendte ham også i byrådet.

- Jeg havde ikke regnet med at komme ind, for der er jo mange venstrefolk på egnen og jeg er ikke en af dem. Men lokallisterne har altid stået stærkt, så jeg kom ind på det yderste mandat, fortæller Harry Warrer.

Han var i øvrigt ikke blot den sidste, der blev valgt. Han var også den sidste, der fandt ud af det. Han troede ikke selv på sin chance, så han var taget på arbejdet dagen efter valget. Det var før mobiltelefonernes tid og da Ingrid var på sygehuset, var der ingen til at tage telefonen derhjemme.

Kan endnu

Så han fik først beskeden sent om aftenen og måtte haste af sted. Det har han måttet mange gange siden, men Ingrid var klar til at tage større og større del i malerforretningen.

- Det gik godt, for svendene kunne bedre lide hende end mig som chef, lyder det uden beklagelse fra Harry Warrer.

De har begge været aktive i borgerforeningen og med i etableringen af Klub 99. Industriforeningen er et af Harry Warrers hjertebørn og han er fortsat med.

Ellers går hverdagen mest med at tage del i aktiviteterne i Klub 99, som yngre kræfter nu kører videre. Ingrid er mest til kroket og Harry mest til petanque. Og så er han gerne på en årlig jagttur til de østeuropæiske revirer. Men afstanden til revirerne bliver mindre år for år.

En fælles tur til Sydafrika for nogle år siden er det også blevet til, fortæller tre trofæer i huset på Lærkevej.

Her er det nu mest ro og tryghed, der præger billedet.

Og en stille glæde over hinanden og det liv, der er levet.

Der er stadig masser af farver på paletten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce