Der var heldigvis lopper nok til alle

Tjah, sagde 40 kroner? Er det ikke lidt billigt? Et loppemarked giver altid anledning til at diskutere prisen, også når der skal sættes blå mærker på de købte varer. Foto: Børge Larsen

Der var heldigvis lopper nok til alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FDF Gadbjergs loppemarked blev et tilløbsstykke. De mange penge til spejderarbejdet kronede et års slid bag kulisserne.

Gadbjerg: Der var gang i salget fra første øjeblik, da FDF'erne i Gadbjerg lørdag afviklede deres årlige loppemarked.

Dørene til Gadbjerghallen blev åbnet klokken 9.30 og kom man blot et par minutter senere, risikerende man at blive mødt af en mur af begejstrede købere, der bar deres første "bytte" ud af hallen.

Men allerede uden for hallen kunne man få en indikation på, hvor populær loppemarkedet var. Alle parkeringspladsen var optaget, både de lovlige og de noget mere kreative. Det til trods for, at både marken over for hallen og området ned ved stadion var åbnet for parkering.

Men det væsentlige foregik inde i hallen. Her skulle et års slid krones, helst med penge i kassen til FDF'erne og som belønning til de mange frivillige, der er en forudsætning for kredsens arbejde.

- Det kører jo efter en godt gennemprøvet plan. Vi har en fast kerne af frivillige, der har været med i mange år, og de ved, hvordan tingene skal gribes an. Markedet i år giver nok et overskud, som det plejer, siger Søren Solgaard, der de sidste mange år har været tovholder på loppemarkedet.

De sidste år har omsætningen på markedet ligget omkring 120.000 kroner. Når de samlede udgifter til leje og annoncering er betalt, plejer de frivillige at lande et overskud omkring 100.000 kroner til FDF kredsens arbejde.

- Det er vi ret tilfredse med. Men skal ikke tro, at det bare er i dag, der bliver slidt i det. Der bliver samlet lopper ind hele året og i dagene op til selve loppemarkedet er der mange ting, der skal falde i hak, siger Søren Solgaard.

Selv tager han fri i ugen op til loppemarkedet. For der er mange ting, der skal koordineres. Dels er der mange, der ringer for at få hente ting til loppemarkedet.

Dels er der alle de ting, der er samlet sammen i løbet af året. De opbevares på en gård i omegnen, og her begynder man flere dage forud for loppemarkedet at sortere dem oh pakke dem i kasser og bringe dem til hallen.

Når loppemarkedet slutter lørdag eftermiddag skal der ryddes op.

Der var heldigvis lopper nok til alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce