Derbyet blev en oplevelse for livet

Starten er netop gået til Dansk Trav Derby 2018. ?Charming Kiss? bliver fra sit vanskelige startspor taget roligt fra start og ligger som sidste hest i billedet. Foto: Burt Seeger

Derbyet blev en oplevelse for livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sportsligt travede "Charming Kiss" og Mads Hjortsballe sig til et godkendt løb. På det personlige plan var det en oplevelse til mindernes store bog.

Give: Den sportslige succes udeblev, men alligevel fik familien Hjortsballe en oplevelse for livet i søndagens Dansk Trav Derby på Charlottenlund Travbane.

Som eneste amatørkusk, og i øvrigt også som den yngste kusk i et selskab af de bedste professionelle kuske i Danmark og Sverige, var Mads Hjortsballe og hesten "Charming Kiss" ikke spået de store chancer i løbet over dem alle.

- Men vi tror da, vi har en chance for at være med. "Charming Kiss" har løbet godt, så vi vil prøve, om vi ikke kan komme med i præmierækken, sagde Mads Hjortsballe inden han og resten af familien søndag morgen satte kursen mod København.

Den faste beslutning om at udfordre og forfølge heldet, gav ikke helt bonus. Der var mange brikker, der alle skulle falde ud til deres fordel, for at de kunne opfylde ambitionerne.

Men heldet var ikke var på deres side. Alligevel kæmpede de sig til en niendeplads af tolv heste. Desværre ikke nok til at få del i den samlede præmiesum på 1.210.000 kroner.

Stor oplevelse

Trods den lille skuffelse var det en synlig stolt, og en smule ærgerlig, Mads Hjortsballe, der bagefter talte med Claus Juncker fra Dansk Hestevæddeløb efter derbyet.

Her lagde Mads Hjortsballe ikke skjul på, at han havde nydt at repræsentere amatørsporten på den helt store travscene.

- Det er kæmpestort at mærke al den opbakning, og det er det største jeg nogensinde har oplevet. Det bliver det nok ved med at være resten af mit liv, sagde Mads Hjortsballe blandt andet.

Hans kommentarer til selve løbet var nøgterne.

- Med lidt held kunne vi have taget den sidste præmie (sjetteplads til en værdi af 61.000 kroner, red.). Men hvor vi var bange for, at vores hest skulle blive træt, var det lige omvendt, og vi blev kørt agterud af to andre heste ind på opløbet.

Derbysejren og førstepræmien på 605.000 kroner gik til storoutsideren Chock Nock. Ikke overraskende er manden bag vinderen den 68-årige midtsjællandske træner Steen Juul, der hermed vandt sin historiske niende derbysejr.

Derbyet blev en oplevelse for livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce