Direktøren flytter hjem til flytning

Britta Raaballe stopper med udgangen af januar som direktør for Social- og Sundhedsskolen i Herning. Der er afskedsreception 22. januar. Foto: Børge Larsen

Direktøren flytter hjem til flytning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 28 år som leder af Social- og Sundhedsskolen i Herning stopper Britta Raaballe med udgangen af januar. Om hun også stopper med at arbejde, er hun ikke sikker på.

Vesterlund: Der er næsten vindstille i solnedgangen på bakken lige uden for Vesterlund, hvor Britta Raaballe og manden Poul bor.

Ejendommen ligger højt, men denne dag er der ikke tale om stormfulde højder. Alt er stille og roligt, også den afsked, Britta Raaballe er ved at tage med sit job som direktør for Social- og Sundhedsskolen i Herning.

Den har hun ledet siden 1991, så selvfølgelig bliver der tale om en omvæltning. Men den er gennemtænkt og fremtiden er lagt i faste rammer.

Sådan da. For gården, som Poul Raaballe har drevet, er solgt. Så selv om hun og manden i første omgang bliver boende, står en flytning foran. Den finder dog først sted, når der er bygget nyt stuehus på den ejendom, de har købt i Drantum.

Britta Raaballe er heller ikke sikker på, at hun stopper helt med at arbejde.

- Jeg har stadig noget at give. Ikke kun som leder, men også som underviser, så måske skal jeg have nogle vikarjobs inden for uddannelse af fremtidens social- og sundhedsarbejdere og assistenter, siger Britta Raaballe.

Jeg kommer ikke til at savne bureaukratiet. Men jeg kommer til at savne uddannelserne, eleverne, medarbejderne og dét at udvikle gode uddannelser til gavn for borgerne.
Britta Raaballe

Hjemstavnen

En flytning til Drantum vil, den korte afstand til trods, for alvor være en omvæltning. For hun har altid boet på egnen omkring Vesterlund og Rørbæk Sø.

Hun er født i Sejrup, og hun har dermed altid været i Vejle Amt. Det var i øvrigt ved at koste hende jobbet som leder af Sosu-skolen i Herning. Skolen lå i Ringkøbing Amt og ved ansættelsessamtalen kom der kraftige opfordringer til at flyttet til netop det amt. Hvis hun altså ville have stillingen. Hun afslog at flytte, men fik alligevel jobbet.

Flytter hun Drantum, flytter hun også til det gamle Ringkøbing Amt.

Hun vaklede i sin ungdom mellem at uddanne sig til lærer eller sygeplejerske. En venindes valg af sygeplejerskeuddannelsen blev udslagsgivende og hun er uddannet på sygeplejeskolen i Vejle og arbejdede som sådan både i Århus og i Lægehuset i Brande.

Men det med undervisningen havde også et solidt tag i hende, så i syv år underviste hun på Plejehjemsassistentskolen i Brande, inden hun blev leder af Sosu-skolen i Herning.

Flere penge

Den hørte som nævnt under amtet. Da amterne måtte lade livet i den store kommunalreform i 2006, blev skolen til en selvejende institution under staten.

- Det gav umiddelbart flere penge, men jeg fandt hurtigt ud af, hvad de skulle bruges til. Pludselig skulle vi selv sørge for vedligehold og for mange administrative opgaver, som amtet tidligere havde taget sig af, siger Britta Raaballe.

Hun har i øvrigt svært ved at forstå, at netop de uddannelser, hun har haft ansvaret for, har lavt status.

- Jeg synes jo, at de uddannelser, vi har med at gøre, er de allervigtigste i verden, fordi det er de medarbejdere, der er aller tættest på borgerne. De fortjener den allerstørste respekt for deres arbejde, siger Britta Raaballe.

Den fritid, hun og Poul Raaballe nu får, skal blandt andet bruges til at rejse. Parret har fire børn. To sønner, der bor i København og Brande samt to døtre, der bor i Dubai og Seattle, så her skal der luft under vingerne, når børnebørnene skal besøges.

Direktøren flytter hjem til flytning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce